Sanke-ekspert: Folk er rundet af en frygt for, hvad der mon kan ske, hvis de spiser noget fra naturen

Urtesamler Thomas Laursen forstår ikke danskernes "frygt" for at spise ting, som kommer direkte fra naturen. Kristeligt Dagblad møder ham på en strand, hvor han fortæller om, hvordan man kommer i gange med sanke sine egne urter

Ifølge Thomas Laursen er der ikke noget at være bange for på stranden. Tværtimod. "Det er bare med at komme i gang", siger han.
Ifølge Thomas Laursen er der ikke noget at være bange for på stranden. Tværtimod. "Det er bare med at komme i gang", siger han. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

”Jeg vil aldrig røbe mine bedste sankesteder. Ikke en gang min børn kan få det vide. På mit dødsleje kan det være, jeg fortæller dem det.”

Ordene kommer fra den professionelle urtersamler, foredragsholder og forfatter Thomas Laursen, som til dagligt driver virksomheden Wildfooding, der leverer vilde urter til nogle af landets bedste restauranter.

Han siger det med et glimt i øjet. Samtidig er han gravalvorlig. Kristeligt Dagblad kan dog afsløre, at vi befinder os nær Nyborg på en strand, en ruskende, råkold og støvregnende juni-dag. Thomas Laursen forsikrer desuagtet, at de urter, han nu skal til at sanke - altså samle - kan findes på mange strande i hele Danmark. 

Ifølge Thomas Laursen er stranden et sikkert sanke-paradis, fordi ”det er stort set er umuligt at finde noget, som er decideret giftigt”. Det kan Kristeligt Dagblads udsendte reporter, som lagde smagsløg til flere vilde urter - og hverken blev syg eller dårlig - skrive under på. Derudover sankede Thomas Laursen på selvsamme dag urter, som skulle serveres til Kongehuset nogle få dage senere. 

Men de harmløse urter i det vindblæste, golde landskab har også en anden kvalitet: Der er jackpot næsten hver gang. Dét faktum stråler ud af den omvandrende urte-encyklopædi i form af Thomas Laursen, når han fortæller om de grønne gevæksters gastronomiske egenskaber, noter og smagsnuancer.

Mellem strandvejbred og strandmalurt trasker Thomas Laursen afsted med sankeposen, mens han på pædagogisk vis forklarer Kristeligt Dagblad, hvilke urter der kan spises - hvilket er stort set alle.
Mellem strandvejbred og strandmalurt trasker Thomas Laursen afsted med sankeposen, mens han på pædagogisk vis forklarer Kristeligt Dagblad, hvilke urter der kan spises - hvilket er stort set alle. Foto: Johanne Teglgård Olsen

”Strandmalurt smager af lavendel og salvie. Lægekoklearen – eller skørbugsurten – smager af asparges og sennep. Strandkålen … ja, det giver sig selv. Og lancet-vejbreden har en intens svampesmag,” fortæller han, peger målrettet ned i en grøft og udbryder så: 

”Den her er min favorit til østers. Strandasters smager meget hen ad østers,” forklarer han, inden han afbryder sig selv og retter pegefingeren mod et nyt mål.

”Men den her er nok den mest eftertragtede lige nu. Salturten. Og med god grund. Den er saftig, sprød, sød og salt. Den er utrolig let og lækker. Og restauranterne kigger med længsel efter de første skud.”

Urter for alle

Thomas Laursen konstaterer, at strandurter ikke kun er noget, som hører til på eksperimenterende Michelin-restauranter. Urter er for alle. I alle aldre. Det bevidner en anekdote, han fortæller, da også om:  

”På en workshop for skoleelever for nogle år siden kom en sjetteklasses elev med den geniale idé, at man kan bruge strandarve, som smager af let saltet agurk, i tzatziki - i stedet for egentlig agurk. Jeg kan huske, at jeg var småskeptisk. Nu er opskriften i en af min bøger. 

"Jeg er et nydelsesmenneske. Jeg kan lide lækre ting. Og så er det faktisk gratis."
"Jeg er et nydelsesmenneske. Jeg kan lide lækre ting. Og så er det faktisk gratis." Foto: Johanne Teglgård Olsen

Alle danskere er dog ikke lige så eventyrlystne som omtalte folkeskoleelev. Thomas Laursen tror, at sanke-frygten har rod i en generel begrænset viden på området. 

”Folk er rundet af en frygt for, hvad der mon kan ske, hvis de spiser noget fra naturen. De tænker, det er farligt, fordi de ikke har den fornødne viden. De har vænnet sig til, at det, der er i supermarkederne, er bedre. Dén opfattelse deler jeg ikke. Jeg er et nydelsesmenneske. Jeg kan lide lækre ting. Og så er det faktisk gratis,” siger han kigger sig rundt med et smil. 

Fire gode råd

Thomas Laursen har dog et par tommelfingerregler - og et par gåde råd: Hold igen med ubehandlet strandmalurt. Strandmalurt indeholder thujon, som kan være giftig i store mængder. 

Derudover skal man være varsom med ikke at få saften fra strandpastinak – også kaldet vild pastinak – på huden, når solen skinner. I værste fald kan saften give blæner på huden. 

Ellers, er det ”bare med at komme i gang,” siger Thomas Laursen og opfordrer til, at ”man kun skærer en tredjedel af en plante af til selv med sin medbragte kniv - og lader resten stå.” 

Herefter skal urterne direkte i en lukket pose. Så holder de sig bedre. ”En sankekurv hører ingen steder hjemme,” pointerer Thomas Laursen - medmindre kurven bruges til at have de lukkede poser i. Og så er det bare om at komme ud med pose og finde sine egne hemmelige sankesteder.