En række importerede ord fra engelsk har en fest, når de slippes løs på de bonede gulve. Dagens dansepartnere i klummen er ordene feasibility og benchmarking, der begge bruges i stor stil af offentlige styrelser og konsulentfirmaer, som elsker ord af den kaliber. Det er det, forfatteren George Orwell kaldte ” new speak” som en betegnelse for magthavernes sprog, der egentlig er tom for mening, men lyder, som om det er vigtigt og klogt, og som derfor bliver bærer af en magt, der er svær at argumentere imod.
Feasibility betyder gennemførlighed eller mulighed, ligesom det engelske adjektiv feasible betyder muligt eller passende eller til at have med at gøre. Nu er det vandret ind i dansk som et begreb, der bruges i analyser af for eksempel virksomheder, der skal grundlægges eller udvides. Et feasibility-studie er altså typisk en undersøgelse af et marked og dets muligheder. Det kunne jo egentlig bare hedde en undersøgelse af en institutions eller et produkts muligheder, men det er for billigt blot at tale om gennemførlighed. Det skal hedde feasibilty, så emmer det af professionalisme.
Det lyder af mere, selvom en Rasmus Modsat kunne bemærke, at de tommeste tønder netop også buldrer mest. Ordet har rod i oldengelsk eller endda anglo-normannisk og dermed en slags oldnordisk-oldfransk, hvor ordet fesable betød noget, der kunne lade sig gøre, eller noget, som kunne udrettes. Det er sjovt nok vist det samme ord, som på engelsk er blevet til fair, der betyder marked. Men feasibility er altså ankommet til den moderne markedsplads af begreber og ord, som tror, de bliver bedre af at være engelske.
Et andet af tidens modeord er benchmarking, der i moderne sammenhæng betyder en vurdering, for eksempel af en virksomheds produktionsmetoder, effektivitet med videre i sammenligning med andre.
På universiteterne benchmarker vi i forhold til andre fagmiljøer, universiteter med videre. Ministerierne elsker den slags, så lad os da slå os ned på bænken sammen. Ordet kommer som sagt fra engelsk og betyder egentlig, direkte oversat, mærker på en bænk eller at sætte mærker på en bænk.
Det svarer altså lidt til det, mine forældre og mange andre med dem gjorde, når de mærkede min og mine søskendes højde af med en blyant på en dørkarm en gang om året, mens vi voksede. Så kunne de følge med, når vi rykkede. Det hed altså ikke doorframemarking, men blot at sætte en blyantstreg. Benchmarking, mærker på en bænk, har på engelsk en gammel betydning som betegnelse for et fikspunkt, for eksempel på en tidevandspæl, så man kan fastholde og sammenligne. Ordet bench, altså bænk, kan på engelsk også henvise til sæder i overført betydning. Det kan være et dommersæde, bispesæde eller andet højt niveau, der beklædes. På dansk sidder dommere, biskopper og embedsmænd jo også på sæder, mens politikere i daglig tale sidder på taburetter.
Det er ikke urimeligt at bruge nye ord, men mon ikke en benchmarking eller et feasibility-studie af dansk ofte ville falde ud til kernesprogets fordel