Fra morgen til aften, i sol og regn er haven den kommende tid en opvisning i skønhed og masser af mad. Det gælder om at spise løs direkte fra haven til maven og gemme/sylte til vinterforråd. Alt er så generøst i år. Majsene er frodige, og netop nu spiser vi dagligt nyhøstede majskolber. De skal have syv minutter i kogevandet, så er de klar og smager himmelsk med smør og salt. Kartoflerne er blevet mangfoldige, og skærehavens blomster er fuldstændig vilde med at blomstre.
Topscorer, hvad generøsitet angår, er dog frugthaven, hvor Opal-blommen i særklasse har haft held med bestøvningen! Så meget, at træet har været ved at segne under vægten af tusindvis af blommer. Vi burde først på sommeren have siddet dagevis og tyndet ud, så kun en tiendedel af frugten blev tilbage, men det fik vi ikke gjort. Derfor er blommerne jo alt, alt for små, ikke så gode som de plejer, og stenen fylder for meget. Undervejs satte min mand støttepæle under de mest udsatte grene. Nu er de hængende grene savet af, og træets form genoprettet.
Næste år behøver vi næppe udtynde disse blommer. Jeg tænker ikke, at træet magter at forberede blomsterknopper til næste år.
Beskæring af blommetræer
Efter blommehøst er det helt generel tid for beskæring af blommetræerne. Sørg for luft mellem grenene og sav hellere få store grene af end mange små. Vi kommer dog næppe til at mangle blommer. Lige nu høster vi Grøn Reine Claude, en lille, rund, aromatisk og meget sød blomme. Den anden dag gjaldt det Sort Reine Claude, som netop i år er trådt i karakter. Jeg fik den som et ganske lille træ for 20 år siden af min søster Maren. Vi har tålmodigt ventet på blommerne. I de første 10 år blomstrede det ikke. Derefter begyndte blomstringen, og de seneste fem år har der været rigeligt med blomster, men det har knebet gevaldigt med bestøvningen. I år har vi høstet godt 100 blommer. De smager helt vidunderligt, er store og næsten sorte.
Jeg kan anbefale at plante en Victoria-blomme blandt frugttræerne. Det er en virkelig god bestøver. Dertil smager den også godt, hvis man lige husker at tynde frugten. Straks man kan se, at der sidder for mange!
Efterår er æbletid
Æblerne hænger tungt på træernes grene i september. Rød Ananas er allerede høstet. Discovery er klar til høst, og herefter går det slag i slag. Dog er der en slange i paradiset – og den hedder Gul Monilia. Bagsidens trofaste læser Lars Bruun Nielsen fra Sønderborg har sendt mig dette hjertesuk:
”Igennem de senere år er mine æbletræer af sorten James Grieve og Elstar blevet hærget af svampen Gul Monilia. Derfor går jeg glip af en masse dejlige æbler, hvilket selvfølgelig ærgrer mig. Jeg fjerner de mumificerede frugter, så snart jeg ser, de er angrebet. Jeg tynder ud i de mange æbler, så de ikke hænger klos op ad hinanden – og smitter hinanden. Jeg giver træerne en ganske hård beskæring og sørger for luft imellem grenene. Intet hjælper. Hvad skal jeg gøre? Jeg er næppe den eneste amatørfrugtavler, der slås med dette problem.”
Tak for hjertesukket, og det er så sandt, som det er skrevet. Læseren gør alt det rigtige og er ikke alene. Det er vigtigt at have fokus på, at denne monilia-svamp kommer ind i frugten gennem sprækker og huller i æblehuden. Svampen er ikke ankommet i blomstringstiden og har ikke ligget og ventet inde i æblet. Svampesmitten ankommer med regn og vind i sensommeren, og hvor den rammer en æblekind med sprukken hud fra en skurvplet, insektbid eller anden skavank, trænger den ind! Når svampesmitten er indenfor, går det rasende hurtigt. I løbet af en uge kan et æble gå fra at være næsten perfekt til en rådden brun sag med karakterisktiske gulbrune puder på skrællen.
Hvad gør man så?
Det vigtigste i sagen er at fjerne de angrebne æbler hurtigst muligt. De må gerne graves ned i komposten eller sendes med bioaffaldet, hvis det er en mulighed. Når alle blade er faldet af træerne, er det vigtigt at tjekke op på sagen og sikre sig, at alle inficerede æbler, mumier, er fjernet fra træerne, så de ikke er klar med ny smitte næste år. Smitten kan gå gennem æblestilken og ind i æblegrenen. De gulebrune små puder ses da på grenen. Tag beskærersaksen frem og fjern grenen til et stykke under det angrebne sted og brænd det afklippede.
Der er mig bekendt ingen smarte genveje til at stoppe dette uvæsen. En tur til frugttræerne et par gange om dagen med saks og spand vil styrke håbet om, at næste år bliver det hele bedre!