Vi kører børnene til busstationen. I to uger har hele familien nydt den danske sommer sammen i sommerhus med masser af kagebagning, kortspil og bordtennis, men knap så megen slikken solskin og badning. Nu har børnene fået økuller og trænger til at dyrke noget håndbold, se kærester, venner, veninder og ikke mindst tv-serier.
Bussen kører, og min mand og jeg vinker ivrigt, men børnene snakker og griner og har glemt deres forældre, der står alene tilbage på holdepladsen. Vi går langsomt over til bilen og begynder at tale om, hvad vi skal spise til aftensmad. Det emne har altid virket beroligende på os. Hvad med bøffer, grillet laks, krabbekløer eller salade nicoise? Vi kører tilbage til sommerhuset. Her er stille, så jeg tænder radioen. Den kører på fuld volumen på P3, så jeg skruer ned og finder P1. Jeg går i gang med middagen.
Det blev salade nicoise. Jeg koger majskolber, køler dem af og skærer dem i skiver. Min mand kommer ind med nyopgravede kartofler, som han vasker og koger. Jeg tager den store skål frem, rører dressingen sammen og vender en dåse hvide bønner i. Jeg vasker og slynger salaten og river den i mindre stykker. Jeg renser radiser og skærer dem i tynde skiver.
Jeg kommer i tanke, om at der hører æg til, så jeg cykler ned til campingpladsen og henter seks æg, som jeg koger. Jeg rister rugbrød og finder et par oste og smør frem.
Vi sætter os for enden af det store bord på terrassen og placerer salaten imellem os. Jeg kigger på skålen, på min mand og ud over bordet. Jeg har fortrængt, at børnene er taget af sted, og lavet mad til mindst otte personer. De næste dage lever vi af salade nicoise morgen, middag og aften, indtil børnene kommer igen, radioen igen spiller P3, og grillen bliver fyldt op med spareribs og sønderjyske pølser.
Opskriften på dagens salat er til to personer og beregnet som hovedret.