I morges stod en kasse med frosne suppehøns ved min kælderdør. Jeg bestilte dem i et netsupermarked, mens jeg fulgte pressemødet fra Statsministeriet tidligere på ugen, hvor blandt andet afstandskravet i supermarkeder og det offentlige rum blev ændret fra en til to meter. Med udsigt til mere tid hjemme er der god tid til at koge suppe.
Hønsekødssuppe bliver af nogle kaldt for ”jødisk penicillin,” fordi man mener, at det er godt mod alverdens dårligdomme. Og ikke nok med det.
Nu kan vi også se frem til at få tarteletter med høns i asparges, hvilket er en spise, som er i høj kurs for tiden. Det beviste den driftige Lasse Lindberg, som er forpagter af Diagonalkroen i Give, i november, hvor han begyndte at sælge tarteletfyld i bokse med knap tre kilo. To ton tarteletfyld solgte han den første uge.
Mens jeg ventede på suppehønsene, lavede jeg denne suppe, som udmærker sig ved, at man ikke behøver at have en suppehøne klar.
Opskriften er oprindeligt fra New York, hvor man dog ville bruge det mørkere kød på kyllingen omkring låret.
Det er sådan et måltid, man drømmer om, når man fryser, og statsministeren har opfordret til, at man indstiller ens sind på at leve med restriktioner en rum tid frem.
Der kræves ikke mange indkøb, før suppen kan være i gryden.
Når man først har rørt den gremolatalignende blanding i suppen, og den rige duft af citron og persille fylder næseborene, forstår man, hvorfor nogle hævder, at en enkel suppe kan være godt mod alverdens dårligdomme.