Prøv avisen

Sindet var dansk, uniformen tysk

Birgit Nielsens far deltog i Første Verdenskrig på tysk siden mod sin vije. Hun faderens fotoalbum fra krigen og mange af hans personlige papirer, der havde med krigen at gøre. – Foto: .

Få måneder før Første Verdenskrig sluttede, deserterede dansksindede Thomas Rasmussen, der var blevet tvunget i tysk uniform, til Danmark. Et fotoalbum og efterladte militære papirer giver et fingerpeg om livet som tysk soldat

Første Verdenskrig var ikke noget, der blev talt om i Birgit Nielsen hjem, selvom hendes dansksindede far i næsten to år kæmpede på tyskerens side, inden han deserterede efter en orlov.

Min far gik over grænsen til Danmark, da han var hjemme på orlov i efteråret 1918, fortæller Birgit Nielsen, der bor i Kolding.

Hun skubber et silketyndt stykke papir hen over bordet: Urlaubsschein (orlovsbevis, red.) lyder overskriften, der som den øvrige tekst er skrevet på tysk med gotiske bogstaver. Det er udstedt i den belgiske by Beverloo nordøst for Antwerpen, og det gav Birgits far, Thomas Rasmussen, orlov fra den 15. august 1918 til den 2. september samme år.

Men da orloven var slut, vendte han aldrig tilbage til fronten. I stedet valgte han livet nord for Kongeåen i det neutrale Danmark og en uddannelse som mejerist på Ladelund Landbrugsskole ved Brørup. Senere vendte Thomas Rasmussen tilbage til Sønderjylland, stiftede familie og sluttede sin faglige karriere som mejeribestyrer i Branderup i Midtsønderjylland.

LÆS OGSÅ: Krigen, der ikke kan forsvares

Thomas Rasmussen blev født i Jegerup ved Vojens i 1897 i en dansksindet familie. Efter krigen i 1864 mistede Danmark Slesvig-Holsten, og da Første Verdenskrig brød ud, blev mange dansksindede unge mænd indkaldt og tvunget til at trække i tysk soldateruniform og kæmpe for en sag, der ikke var deres. Det gjaldt også Thomas Rasmussen, der blev indkaldt i 1916 kort tid før sin 19-års fødselsdag

Birgit Nielsen har fundet faderens personlige papirer frem, og mens hun bladrer i et fotoalbum af ældre dato, fortæller hun:

Min far talte aldrig om sin tid som tysk soldat. Jeg ved ikke, om han ikke havde oplevet noget, der var værd at tale om. Eller om det skyldtes, at han havde været med til frygtelige ting. Han var en mand af få ord, men en kærlig far for de seks børn, han fik.

Men takket være Thomas Rasmussens Urlaubsschein, hans Soldbuch (soldaterbog, red.) og fotoalbummets kavalkade af billeder fra krigens tid falder mange brikker på plads i fortællingen om Thomas Rasmussens tid som tysk soldat:

Han blev indkaldt den 10. marts 1916 til Flieger-Ersatz-Abteilung 2 i Schneidemühl sydvest for Danzig i det nuværende Polen. Her fik han sin militære grunduddannelse og de nødvendige vaccinationer mod kopper, tyfus og kolera.

Den 20. juli 1916 blev han overflyttet til Versuchs- und Übungsflugpark Ost i Warszawa, videre til tjeneste ved Kampfstaffel 7 indtil den 10. august 1916, hvor han overgik til Kampfstaffel 10. Der var han, indtil den 26. februar 1917, hvor han blev overflyttet til Bombenstaffel O.H.L.Kampfstaffel betegner lette bombefly, mens Bombenstaffel er tungere bombefly.

Bag de tyske militære termer gemmer sig det faktum, at Thomas Rasmussen levede et forholdsvis beskyttet liv på flyvepladser fjernt fra fronternes kamptummel. Mange af albummets billeder viser datidens militære fly med nærbilleder af bomber ophængt under flyene. Andre billeder viser soldater, der poserer med bomber i størrelsesordenen 600, 200, 100 og 25 pund. Endelig er der luftfotos med billeder af det underliggende landskab.

Men den 15. juli 1918 tog Thomas Rasmussens liv en dramatisk vending: Da han blev overført til 3. Kompagnie, I Bataillon i Infanterie-Ersatz-Truppe Beverloo, vidste han godt, at det var en helt ny og meget farlig verden, der åbnede sig for ham. For den 18. juli 1918 brød den sidste store tyske offensiv, Operation Michael sammen. Infanteriets tab var forfærdelige. Fremtidsperspektiverne var mildest talt skræmmende for den unge Thomas Rasmussen, der nu måtte se i øjnene, at han skulle forlade den relativt trygge tilværelse i flyvetropperne til fordel for den næsten sikre død eller lemlæstelse i infanteriet.

Og måske var det her, kimen blev lagt til den senere desertering til Danmark.

Orlovsbeviset, som Thomas Rasmussen fik, inden han deserterede til Danmark. – Foto: Niels Henrik Jensen.