Skønne kulturbyer og storslået opera

Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser på en rejse til Italiens kunst og historie i Assisi, Ravenna og Verona og se Verdis opera Rigoletto i yderst stemningsfulde omgivelser

Assisi er mest kendt for at være hjemsted for ”Den hellige Frans” i middelalderen, men er også en stemningsfuld lille by. Her er rådhuset på torvet. –
Assisi er mest kendt for at være hjemsted for ”Den hellige Frans” i middelalderen, men er også en stemningsfuld lille by. Her er rådhuset på torvet. –. Foto: Unitas Rejser.

Italien er kendt for sin skønhed, sin lange historie og sin kunst, ikke kun i Rom, Firenze og Venedig, men også i Nord- og Centralitalien. Denne rejse går først til Assisi, dernæst Ravenna, og vi slutter vores ophold i Verona, hvor vi oplever et af rejsens højdepunkter: operaen Rigoletto, opført i den gamle romerske arena.

I Assisi vil vi opleve middelalderens enkle kunst og arkitektur. Her har maleren Giotto di Bondones udført et af sine hovedværker, nemlig en billedserie i San Francesco-kirken over Frans af Assisis liv. Assisi er om noget knyttet til sit berømte bysbarn, Den Hellige Frans, som blev født her i 1182. Den danskfødte franciskanermunk broder Theodor vil vise os rundt i byen.

Ravenna er kendt for sine fremragende byzantinske mosaikker og har en lang historie. Under kejser Honorius, omkring år 400, påbegyndtes opførelsen af nogle af de vigtige monumenter i Ravenna. Senere var Ravenna de byzantinske kejseres administrative hovedstad, og det er fra den periode, vi finder de smukke og imponerende mosaikker i kirkerne San Vitale og Sant Apollinare in Classe. At disse kirker er enestående, understreges af, at de er på FNs kultur- og videnskabsorganisation Unes-cos liste over verdenskulturarv.

LÆS OGSÅ: Oplev midnatssol og isbjerge

I denne fredelige by kan man fordybe sig i en billedverden, der trods mange århundreders afstand stemmer sindet til andagt og eftertanke.

Verona har med sin beliggenhed alle dage været et vigtigt knudepunkt midt i Norditalien. Verona er også på Unes-cos liste over verdens kulturarv, og det forstår man, når man går en tur gennem byen og oplever de smukke bygninger og mærker historiens vingesus gennem de seneste 2000 år.

Verona er også hjemstedet for Shakespeares tragedie Romeo og Julie og selvfølgelig kan man stadig se Julies berømmelige balkon.

Men Verona er også kendt for sin verdensberømte arena fra Romerrigets tid. Arenaen er hver sommer ramme om en operafestival, og i rejsens program indgår da også Verdis Rigoletto. Denne opera er om noget indbegrebet af god, klassisk italiensk kultur og stemning. Handlingen foregår i hertugdømmet Mantova i Norditalien i 1500-tallet og har hertugens pukkelryggede hofnar Rigolettos tragiske skæbne som centrum. Arenaen giver mulighed for den helt store operaoplevelse i Veronas lune sensommeraften.

Efter den kristne kulturarv er blevet skrevet ind i den nye public service-aftale herhjemme, diskuteres det i øjeblikket hvorvidt den kristne kulturarv skal spille en rolle flere andre i nordiske medier.
Efter den kristne kulturarv er blevet skrevet ind i den nye public service-aftale herhjemme, diskuteres det i øjeblikket hvorvidt den kristne kulturarv skal spille en rolle flere andre i nordiske medier. Foto: Unitas Rejser.
Wikileaks-grundlægger Julian Assange har anlagt en konfrontatorisk tone over for Sverige ved en igangværende høring i London. Blandt andet ved at hævde, at Sverige er betalt af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.
Wikileaks-grundlægger Julian Assange har anlagt en konfrontatorisk tone over for Sverige ved en igangværende høring i London. Blandt andet ved at hævde, at Sverige er betalt af den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Foto: Unitas Rejser.