Prøv avisen
Julekalender

”Skål” – i Guds navn

Man kan blive lettere beruset bare ved at tænke på, hvor mange forskellige typer øl de brygger i Belgien. Nogle af de bedste mærker kan føre deres historie lige tilbage til middelalderens klostre. For de første brygmestre var munke. Og deres viden er stadig efterspurgt. Herren være lovet kan man også få deres øl i Danmark. På ølbrikken fra Leffe står der, at denne øl er blevet brygget på et kloster siden 1152.

De stærke øl, som vi ikke mindst kender fra juletiden, blev i sin tid brygget af klostermunke, der så humle og malt som gaver fra Gud. I dag er vi begyndt at vende tilbage til ølopskrifterne og det gode håndværk fra middelalderen

”Humle og malt. Gud giver os alt.”

Sådan lyder et særligt ordsprog i den sydstyske delstat Bayern, og det leder os meget godt på sporet af dagens kalender-emne: De stærke (jule-) øl.

For når vi i dag er på udkig efter specialøl og bevidst overser de mere traditionel- le fabrikspilsnere, så ender vi måske med at købe nogle flasker med indhold, som er skabt i respekt for det øl, der tidligere blev brygget på middelalderens klos- tre.

”I middelalderen og renæssancen var klostrenes munke blandt de betydeligste ølbryggere. De forstod og talte latin, så de kunne udveksle opskrifter på tværs af landegrænser og forbedrede dermed løbende ”Guds gaver”, som de anså alle øllets råvarer for at være. Det føromtalte ordsprog står derfor også på en del tyske klostervægge, hvor der engang blev brygget øl,” fortæller Carsten Berthelsen, der er forfatter og foredragsholder – blandt andet om øl.

I Danmark var det især cisterciensermunkene, der bragte ølbrygningen ind i klostrene.

”De var utroligt dygtige landbrugere, og det var blandt andet dem, der grundlagde Esrum Kloster i Nordsjælland i 1151. Så deres indtog i landet har også haft betydning for vores ølbrygning,” siger Carsten Berthelsen, der oplever en stor interesse for netop de gamle munkes opskrifter og bryggetraditioner i disse år.

”Hvor vi ellers stræber efter fremdrift og nysyn i mange af livets forhold, er den danske ølrevolution en regression. Vi vil tilbage til det gode håndværk efter i mange år at have været tilfredse med en kælderkold fra kassen. Og i dag er noget af det bedste øl faktisk stadig det, der er brygget af munkene. Et godt eksempel er det såkaldte Trappist-øl fra klostre primært i Belgien, hvor det fortsat er munke, der, iklædt ordensdragter, holder øje med hypermoderne teknologi. Det er et forunderligt syn,” fortæller Carsten Berthelsen.

Og munkene var ikke de eneste kristne, der havde blik for den særlige ånd, eller spiritus, som malt og humle bragte med sig.

”Hildegard af Bingen beskrev således, hvordan det ville give os alle et rigere og sundere liv, hvis vi kogte malturten med humle. Og hun blev faktisk 81 år i en tid, hvor gennemsnitsalderen var omkring det halve,” fortæller Carsten Berthelsen og tilføjer:

”Dén viden, koblet med bevidstheden om, at nutidens klostre faktisk giver overskuddet af ølsalget til trængende børn i den tredje verden, gør, at man så måske godt kan tillade sig at snuppe en ekstra øl i juletiden.”