Prøv avisen

Skalkekorset og Knækkerygstenen

Knækkerygstenen står stadig på strandengen ved Frejlev på Lolland. – Foto: .

fortællinger om steder

Ved landsbyen Frejlev på Lolland findes to besynderlige mindesmærker. Skalkekorset og Knækkerygstenen.

Under stavnsbåndet havde Frejlevs bønder, som nogle af kun ganske få i Danmark, beholdt retten til at drive svin på olden i en række skove i byens udkant på trods af, at de ellers var fæstebønder under Ålholm Slot. At drive svin på olden betød, at bønderne kunne drive deres svin ud i skovene, hvor dyrene kunne spise blandt andet bog og agern olden.

Skiftende lensmænd og ejere af Ålholm Slot udfordrede konstant bøndernes privilegium, men én gang gik det så vidt, at bønderne greb til vold for at beholde deres ret. Det var i 1533, da lensmanden på Ålholm var Jürgen von der Wisch. Han satte slottets ridefoged i gang med at fælde træer i Frejlevs skove med hjælp fra nabobyen Kettinge. Men frejlevbønderne mødte op med høtyve og leer, og kettingefolkene fortrak skyndsomt, og Frejlevs landsbysmed løftede den arme ridefoged op og kastede ham på en stor, spids sten, så han brækkede ryggen og døde. Den dag i dag kan man se Knækkerygstenen, som står på strandengene ud mod Guldborgsund.

Det hele skete midt under Grevens Fejde, så først da der blev fred i landet, blev sagen bragt for kong Christian III. Kongen benådede bønderne, hvis de kunne levere ham 24 hvide okser med røde ører. Det lykkedes kun bønderne at skaffe 22 dyr, så de farvede ørerne røde på de sidste to. Skæbnen ville, at det blev regnvejr, den dag dyrene skulle bringes for kongen, og den røde farve blev vasket af. Kongen må have haft humor, for han udtalte: De Frejlev bønder ere nogle skalke.

Som straf skulle bønderne rejse et vejkors ved byen, som evigt bevis på deres skam. Skalkekorset står der endnu. I Frejlev betragtes det ikke som en skamstøtte, men som et bevis på, at modstand mod overmagt kan lykkes.

Fortællinger om steder i Danmark