Det er jo ikke et job for tøsedrenge at eje to haver. Den ene på cirka 1500 kvadratmeter ligger ved Rude Strand ved Aarhusbugten. Den anden i et landområde ved Jammerbugten på 27 hektar. Der udgør Skovhaven cirka 8000 kvadratmeter, og der ligger også Egeskoven, plantager med birk, østrisk fyr, sitkagraner og Skulpturparken, de mange skovstier med nøddetræer og Porsemosen med lærketræerne rundtom. Jo, jo!
Men lige nu nyder vi perioden mellem påskedagene og løvspring, der sker om 14 dage, og vi ser frem til maj, hvor dagen er tiltaget med 9 timer.
Det er her, Skovhavens bunddækkepanter har det ekstra godt. Det er helt utroligt, hvad vi har af surkløveren skovsyren (Oxalis acetosella). Den er meget smuk nu med sine hvide og lyslilla blomster og de grønne løvblade. Peter Riismøller, historiker og min gamle ven, fortæller i sin bog ”Sultegrænsen” fra 1972, hvordan de fattige børn i Himmerland plukkede i kurvevis af planten i marts/april måned for at lade dens oxalsyre bringe sundhed til kroppen.
Er der en plante, vi har mange af her i Skovhaven, er det rabarberplanten (Rheum x cultorum). Den skyder op alle vegne. Vi har selv plantet dem alle sammen gennem mange år. De første skud kommer meget tidligt, og i løbet af tre til fire uger bliver de en halv meter høje. Vi trækker stilkene forsigtigt op, for disse tidlige stilke er de allerbedste til rabarberkompot eller rabarberkage, hvilket gæster sætter stor pris på.
Hos os laves rabarberkagen på den gammeldags facon: En god håndfuld rabarber skylles, snittes i små stykker og koges i meget lidt vand. Tilsæt sukker og vanille efter smag. Hvis man foretrækker hele stykker i kagen, må man eventuelt jævne en smule med kartoffelmel. Nydes afkølet med et godt drys knuste makroner og flødeskum på. Velbekomme!
Hver dag går vi vores havetur ned igennem Skovhaven og ud på de mange stier. Vi har brugt megen tid på at luge og kultivere langs alle skovbedenes kanter. Og hvor det gror. Særligt vintergrøn (Pyrola) har godt fat og dækker rigtig mange steder. Det gælder også guldnælden (Lamium), som vi i sin tid tog med fra haven og havbakkerne ved Rude Strand. Vi holder meget af planten, fordi den næsten styrer sig selv. De grønne og hvidspættede blade dækker smukt den barske, sandede skovbund. Den bliver også kaldt gul døvnælde. Vi giver gerne de bede med guldnælder nogle skovlfulde muldjord hvert år, og den kvitterer gerne med store, gule blomster i de øverste kranse. Tak for det!