Skulle det være en spølkum kaffe?

Ordet spølkum er skyllet ud af det danske sprog, da det moderne kaffeforbrug er præget af udlandet

Spølkummen var en stor, lidt flad kop, som regel uden hank eller underkop, der var god at storslubre en ordentlig spandfuld kaffe af. I dag er den overtaget af mindre kopper til espressoer og lignende. – Foto: Iris/Ritzau Scanpix.
Spølkummen var en stor, lidt flad kop, som regel uden hank eller underkop, der var god at storslubre en ordentlig spandfuld kaffe af. I dag er den overtaget af mindre kopper til espressoer og lignende. – Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

I sådan et par dejlige pinsedage, hvor solen efter traditionen danser klædt i sin smukkeste strålekrans, er det godt med en spølkum kaffe i godt selskab på terrassen.

Spølkummen var endnu til stede i ordbøgerne over nudansk i slutningen af forrige århundrede, men i de nye opslagsværker og online udgaver, som eksempelvis nyeste Retskrivningsordbogen fra dette nuværende århundrede, er ordet væk. Det er spulet ud, fordi det ikke længere er i brug.

Der er ikke flere spølkummer, så nu må vi nyde ordet i de litterære tekster, som når Sophus Schandorph i romanen ”Birgittes Skæbne” fra 1888 skriver: ”Lene kan gjærne komme og pløre to Spølkummer i sig af Jomfru Korneliussens slattede Kaffevand.”

Nå ja, det slattede kaffevand kan undværes, men spølkummen er da skøn.

Spølkum var forankret i mange danske dialekter, men også i rigsmålet. Det kunne staves på lidt forskellig vis som spølkumme eller spilkum eller spyllekum. Det kunne også hedde en spølkop, som når det hos Marie Bregendahl hedder:

”Langt ud paa Aftenen sad de og svang Spølkopperne med Kaffeknægte og ’Ølhøvle’ i.” Her er der gang i både spiritussens velsignelser og de klingende ord.

Kaffeknægten er en kaffepunch, mens ølhøvle kan være en slags redskab som en lineal, der kan afstryge skummet fra øllet, så måske bruges den til at røre i kaffepunchen. En ølhøvl kan også være en dialektbetegnelse for en kande med øl, så Bregendahl er dejligt billeddannende her!

Men tilbage til spølkummen. Det er eller var egentlig en stor, lidt flad kop som regel uden hank eller underkop, der var god at storslubre en ordentlig spandfuld kaffe af. Så det var en folkelig måde at invitere til slabberas på. Kunne vi mødes over en spølkum kaffe?

I dag drikker vi cafe latte, cafe au lait, espresso med ekstra skud, americano eller cappuccino, der damper og syder på indviklede maskiner, som skinner af caféliv, så spølkummen er skyllet helt ud.

Ordet spølkum har rod i plattysk spülkumm eller måske hollandsk spoelkom. Spül- eller spoel er af samme rod som det moderne verbum at spule, ligesom anden halvdel, altså kum eller kumm, er det samme ord som kumme som i blomsterkumme eller toiletkumme, og kumme betyder egentlig blot en beholder, oftest en rund beholder.

En spølkum er således egentlig skåret ind til det sproglige ben en spulebeholder. Sådan en spulebeholder sort kaffe er sikkert god at have ved hånden dagen derpå, og udtrykket ”pinsesolen danser” refererer både til håbet om en skøn morgen, hvor solens strålekrans skaber billeder, som er Helligånden værdig, og til en mulig brandert under pinselørdagsballet.

Nå, den slags balfalderaer og festligheder som pinsebal er forbudt i disse tider, hvor det er coronaens lumske krone, der bestemmer. Der hænges måske i stedet lidt ud med spølkopper med kaffeknægte og ølhøvle. I hvert fald er en spølkum kaffe velgørende.