Små musikanter i det flyvende orkester

Nu vender lyset for alvor tilbage – og med det fylder fuglesangen mere og mere. Tag på fugletur i Nationalpark Skjoldungernes Land og oplev fuglekoret en tidlig morgen

Musvitten er en af de tidligste forårsfuglestemmer og ruger i huller i træerne eller i fuglekasser.
Musvitten er en af de tidligste forårsfuglestemmer og ruger i huller i træerne eller i fuglekasser. Foto: Morten D.D. Hansen.

Det er forår. Solsorten synger solen op og ned – og ude over det åbne land hænger lærken kvidrende højt, højt oppe. Forår og fuglesang hænger uløseligt sammen. Det er mængden af lys, der bestemmer, hvornår fuglene går i gang med at synge. Enkelte arter som gærdesmutte og rødhals er ligeglade med lyset og synger også, selvom det er vinter. Men de fleste fuglearters hormonproduk- tion bliver påvirket af det tiltagende lys – og det sætter gang i sangudfoldelsen. Allerede i februar starter sanglærken, og i løbet af marts og april stemmer flere og flere fugle i med deres mange forskellige næb. Fuglekoret topper i maj, og hen på sommeren bliver morgenen igen mere stille.

Det er fuglehannen, der synger, og han har tre gode grund til det: For det første vil han lokke en hun til. Jo bedre en han synger, desto større er hans overskud af føde og kræfter – og så er det let nok at finde en mage. For det andet vil han jage andre hanner væk fra sit territorium, altså det område, fuglefamilien kan søge føde på. Og for det tredje skal hannen – senere på sommeren – lære sine egne fugleunger at synge.

Det er en dejlig oplevelse at høre fuglekoret en tidlig forårsmorgen i skoven. Det er som at lytte til en fin koncert med et stort orkester af små musikanter. Fuglene vågner i en bestemt rækkefølge, så det er ikke tilfældigt, hvem der åbner ballet. Allerede før solen står op, kan du høre solsortens smukke, varierede sang, som består af bløde fløjtetoner.

Når solen står op, stemmer sangdrossel og ringdue i og tager over. Sangdroslen er i familie med solsorten, men den synger i et højere toneleje og gentager altid sine motiver. Ringduens sang kender de fleste som et ”ru-ruu-ru. Ru-ruu-ru”. Derefter kommer et kor af løvsanger, rødhals, munk og den lille gærdesmutte. Løvsangerens fine vemodige sang er som et vandfald af toner i dalende tonehøjde. Gærdesmuttens sang er fuld af triller og klare fløjtetoner. Sidst på morgenen er det bogfinken og mejserne, som synger for. Bogfinken med sin typisk faldende sang og musvittens ”titify-titify-titify”, som de fleste kender.

Kigger man på fuglene lige nu, er der livlig aktivitet. Der bliver dannet par og bygget rede. Og der vil blive lagt æg og ruget på dem. På fuglebrættet uden for mit vindue sidder lige nu et par dompapper og spiser solsikkefrø. Hannens bryst er vidunderligt lysende orangerødt og hunnens en fin dæmpet grålig farve i samme orange tone. De sidder ryg mod ryg på brættet og tygger skallerne af solsikkekernen med deres kraftige kegleformede næb, mens de jager blåmejser og musvitter væk. Og så… nu er de vist mætte, for de flyver op på en gren, nusser hinanden på næbbet og forsvinder i bølgende fugleflugt videre over mod granerne, hvor de måske er ved at bygge rede. Vi hører i hvert fald hannens ”pjyyy-pjy” derovrefra. Et smukt par.

Stå op før solen en tidlig morgen og tag på fugletur i en forårsskov i Nationalpark Skjoldungernes Land – eller et hvilket som helst andet sted i landet – med kikkert, kaffe, fuglebog og måske en ven under armen. Gå stille ud i morgenen og lyt. Find et godt sted, hvor I kan sidde ganske stille og nyde fuglekoret, kigge på de små sangere – og lære fuglenes stemmer at kende.

Malene Bendix er formidlingskoordinator i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Løvsangerens fine, vemodige sang er som et vandfald af toner i dalende tonehøjde.
Løvsangerens fine, vemodige sang er som et vandfald af toner i dalende tonehøjde. Foto: Morten D.D. Hansen