Det er altid trist at sige farvel til Sicilien. Ved ankomsten er luften fyldt med krydderi og varm forventning under færgeturen over det mytiske Messinastræde. Tilbage truer den lange vej op gennem Calabria og Campania mere end forestillingen om de mørke væsener Skylla og Charybdis, der nær havde fået ram på Odysseus, da han skulle gennem det smalle farvand.
Men så kan man benytte sig af et trick, der forlænger eventyret: Souvenirs af den spiselige slags. Lige inden man kører ombord på færgen, kan man gøre et stop ved en af de mange lastbiler eller boder, der sælger Siciliens bedste frugt og grønt, og vel hjemme igen kan man gå i gang i køkkenet med smagen af Sicilien.
Sidste efterår var der en kasse kaktusfigner med i bilen og denne gang nogle store, syndigt søde honningmeloner, flade tabacchiera- ferskner fra området omkring Etna og friske mandler. Eller rettere ”semifreschi”, halvfriske, hvilket ikke er spor dårligt. Når de plukkes i foråret, kan man spise det hele - også den grønne skal rundt om kernen. Det er for sent nu, men indeni er mandlen stadig ny, sprød og fugtig.
Romerne kaldte mandler for ”græske nødder”, fordi de fik dem fra grækerne, men botanisk er mandlen altså en stenfrugt som blommer og ferskner.
Den fandt vej til Sicilien med fønikerne flere hundrede år før vor tidsregning og har siden haft en dominerende position i det sicilianske køkken.
Især i den søde sfære til kager, tærter, is og granita. Ristede mandelsplitter gør underværker på en moden fersken, bagt i ovnen med lidt honning og serveret med flødeskum eller is.
I den salte afdeling og her midt på sommeren, hvor det gerne må være let og enkelt, lokker pesto alla siciliana. I modsætning til den grønne pesto genovese med basilikum og pinjekerner eller en af varianterne med persille så er den sicilianske fra Trapani rød. Traditionelt spiser sicilianerne den med busiate, en slags snoet makaroni, men anden pasta som fettuccine og spaghetti kan sagtens bruges.
Den kan laves i en endnu nemmere og billigere udgave, hvor man udelader osten, og så bliver den også god som tilbehør til fisk. Og til at levere lidt siciliansk hverdagsmagi.
