En dag i juni blev jeg ringet op af en lodsejer, der er nabo til det to år gamle afgræsningsprojekt ved Vang Sø. ”Kreaturerne går ovre hos mig,” fortalte han roligt. Søen var ved at løbe tør for vand og var derfor ikke længere en naturlig barriere for de græssende dyr. Thisted Kommunes naturkontor handlede hurtigt og fik sat et trådhegn tværs over søen. Der kom styr på dyrene igen.
Søen går en gang imellem tør for vand, ofte i september måned (sidst i 2013 og i 2005), men i år altså sjældent tidligt på året. Andre år går søen langt over sine bredder – særligt sidst på vinteren.
Vang Sø ligger på grænsen mellem klitplantage og landbrugsarealer ved landsbyen Vang. I bogen ”Det tabte land” beretter Kjeld Hansen, at Vang Sø har været forsøgt afvandet et par gange – inspireret af kaptajn J.C. Jagds afvanding af den nærliggende Sjørring Sø. Første gang i 1874, hvor det viste sig, at der var tale om ”strandjord”, hvilket ikke var i høj kurs. Allerede 10 år senere fandt man igen interesse for afvanding af søen, og i 1884 tog man det første høslæt på den tidligere søbund i den sydlige del af Vang Sø. Søen skulle pumpes tør af to møller. Et vådt og vindstille år gav problemer med afvandingen, og da lodsejerne begyndte at strides om ejerforhold, blev hele afvandingen opgivet.
Søen er i dag betydeligt mindre end oprindeligt. Den nordlige del af Vang Sø er en egentlig sø, mens hele den sydlige del er vokset til i rørgræs og tagrør. Den nordlige del huser store naturværdier. Her finder man hængesæk, væld og kær med arter som liden vintergrøn, rundbladet soldug, tranebær, bukkeblad og trådsiv – og et værdifuldt fugleliv med blandt andet ynglende trane. Også den sydlige del huser naturoplevelser – her kan du få et glimt af råvildt eller kronvildt mellem de høje rørgræsser.
I år med høj vandstand mere end fordobles søens areal. Så indfinder der sig et væld af ynglende ande- og vadefugle, heriblandt er der tidligere registreret alle fem danske arter af lappedykkere.
Men hvad er det med den her sø? Hvorfor kan den ikke holde vand? Jo, ”badekarret” er utæt: Søen ligger på kalk med et tyndt lag ler ovenpå, og vandet siver lige så stille igennem. Der mangler også en ”bundprop” i et par huller, hvor man tidligere har forsøgt at dræne søen. Samtidig kommer det meste af søens vand fra nedbør.
Nedbøren skal gennemstrømme en stor mængde flyvesand mod vest, før det når frem til søen. I år har vi netop haft ringe nedbør i vinter- og forårsperioden. Den seneste tid er der faldet en del regn, så vi forventer, at vandet snart indfinder sig i søen igen.
Inden da benytter vi os af, at søen er tørlagt. Lige nu bliver der med mandfolkemuller og en bredhjulet ATV fjernet opvækst af gråpil på søbunden. Pilekrattet breder sig både ud i søen og på de fugtige lysåbne arealer, udskygger det fine planteliv og ”æder” af søen vandspejl.
Det er ikke kun Vang Sø, der er tørlagt i år. Rigtig mange af klitsøerne i hele Nationalpark Thy er mere eller mindre tørlagte. Det giver en enestående chance for at eftersøge den sjældne og fredede bregne pilledrager.
Får du øje på lysegrønne pletter, der ligner græs, på de tørlagte søbunde, så gå nærmere og kig efter nogle små brune kugler i bunden af tæppet. Finder du det, så er ”græsset” sikkert pilledragers trådformede blade, og de små brune ”piller” er plantens formeringsorganer.
Pilledrager er sjælden både i Nationalpark Thy, Danmark og uden for landet. Derfor har vi et særligt ansvar for at sikre artens overlevelse.
God tur ud til de mere end 200 søer i Nationalpark Thy.
Signe Kappel Jørgensen er projektleder ved Nationalpark Thy