Efteråret er ankommet med løvfald og høstfarver, men det er, som om sommerens blomsterflor fortsætter og forsøger at indhente det forsømte.
I vores have var det virkelig småt med blomster i tørkesommeren, men da regnen faldt midt i august, kom der fart over feltet.
Georginerne var sidst i juli kun i halv højde af det sædvanlige. Blomster var der kun få af, og de, der var, havde grimme pletter på kronbladene. Det må være insekter, der har stukket hul og suget lidt blomstervæde. Alle tørstede jo. Men nu mod slutningen af oktober er der højde og et mageløst farvespræl i georginebedet.
Jeg går mig en tur med saks og spand, så søndagsbuketten kan komme på bordet. Først gælder det karsestængler med fine, lysegrønne karseskulper, som netop nu er klar for anden gang i år. De fleste kender karse til dyrkning i vindueskarm og som krydderi på æggemaden. Sår man karse i haven, spirer de selvsagt som grønne kimplanter først, men undlader man at spise kimplanterne, gror karsen lystigt videre. Den bliver godt 40 centimeter høj og blomstrer med bittesmå, hvide blomster. Efter blomstring følger frøsætning, hvor karsefrøene sidder to og to i grønne skulper op langs stænglen. Stængler med skulper er superfine at stikke mellem farverige blomster i buketter, og fremhæver skønheden.
Georginer er selvskrevne i en oktoberbuket. Jeg klipper både store og små, nogle fyldte, andre enkle, farvestærke og hvide. Det spiller godt sammen.
Løvemund har her i sensommeren virkelig fået en genkomst, og de holder langt ud på efteråret. Det samme kan siges om sommerblomsten stolt kavaler, den knejser standhaftigt rundt omkring.
Dagens surprise er, at havens særlige krysantemum, med lyserøde blomster, er sprunget ud med de allerførste blomster.
Det er godt en uge tidligere end normalen. Det særlige ved denne novemberblomstrende krysantemum er, at Kristeligt Dagblads læsere har bistået mig med navngivningen i 2016. Den bliver blandt andet kaldt ”krysantemum fra bondehave”, ”den lyserøde”, ”Svends blomst” og ”sommerens sidste farvel”. Gode fortællende navne, men det botaniske navn, som giver mulighed for at efterspørge planten hvor som helst på jorden, fandt jeg ikke i første omgang.
Artiklerne i avisen førte mig siden hen til Tina Møller hos Staudemarken i Nordjylland, og her fik jeg det korrekte botaniske navn, som er Chrysanthemum koreanum ”Hebe”. Tak for det! De fortællende, sjove navne vil dog helt sikkert leve videre.
En af de mange ting, der har været anderledes denne sommer, er, at ualmindelig mange æbler er blevet ramt af svampen gul monilia. På trods af en tør sommer.
Smitten kan blive bragt frem af insekter, og i år har der været mange insektbid i æblerne. Svampen arbejder hurtigt.
Fra smitten er inde i æblet, går der kun få dage, så ses en brun svampeplet, der lynhurtigt tilegner sig hele æblet. Æblerne kan i visse tilfælde blive helt sorte.
Det gode råd er straks at fjerne de dårlige æbler og holde øje med gemmeæbler flere gange om ugen. Når de smittede er væk, stopper angrebet.