Sønderjylland for alle sanser

Tag på inspirerende højskoledage på Agerskov Kro med Kristeligt Dagblad og Annemarie Morris den 8.-12. juli 2019

På dette ophold går turen blandt andet til frisernes hovedstad, Husum. Her besøger deltagerne den danske skole og hører om det danske mindretal og deres hverdag i det sydslesvigske. På denne tur besøges også den unikke og smukke danske kirke i Husum.
På dette ophold går turen blandt andet til frisernes hovedstad, Husum. Her besøger deltagerne den danske skole og hører om det danske mindretal og deres hverdag i det sydslesvigske. På denne tur besøges også den unikke og smukke danske kirke i Husum.

Nu er der mulighed for at opleve højsommeren på den historiske Agerskov Kro med Annemarie Morris og Kristeligt Dagblad. Vi har tilrettelagt et program med mangfoldige oplevelser midt i højsommeren.

Programmet byder blandt andet på udstilling om H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års danmarkshistorie på Koldinghus og kartoner til Koldinghus-gobeliner skabt af fire danske samtidskunstnere. Der er også indlagt ture til frisernes hovedstad, Husum, til Ballummarsken og Løgumkloster samt hærvejskroen i Stursbøl.

Mandag kan deltagerne ankomme til Rødekro Station, hvor der er sørget for bus til Agerskov Kro. Det er også muligt selv køre til Agerskov Kro. Efter indkvartering på de dejlige værelser byder Annemarie Morris velkommen og fortæller om det, vi skal opleve i det gamle Sønderjylland syd og nord for grænsen.

Tirsdag skal vi ud i Ballummarsken. Her bag digerne mod Vadehavet findes et vidunderligt smukt landskab. Vi besøger Ballum Kirke, ser Sorgagre-stenen og hører sagnet, som Karen Blixen har skrevet om. Den smukke middelalderkirke har en altertavle af maleren Niels Larsen Stevns. Vi kører videre og går en lille tur på den legendariske ”Æ markmandsti”.

Efter frokost fortsætter vi turen til Løgumkloster, hvor vi besøger Museet Holmen, som viser en fin udstilling med Kathrine Ærtebjerg. Efter udstillingen drikker vi kaffe på Løgumkloster Hotel, som ligger lige midt i byen på det smukke torv. Vi fortsætter til den smukke klosterkirke, hvor Annemarie Morris fortæller om kirkens og klosterets lange historie og viser rundt i kirken.

Onsdag tager vi på tur til frisernes hovedstad, Husum. Her besøger vi den danske skole og hører om det danske mindretal og deres hverdag i det sydslesvigske. Vi skal se den unikke og smukke danske kirke i Husum. Vi besøger også C.F. Hansens klassicistiske mesterværk Mariakirken midt på torvet i Husum, og frokosten spiser vi på restaurantskibet Nordertor midt i Husum Havn med flot udsigt til byens liv. Derefter bliver der tid til at opleve den historiske handels- og havneby på egen hånd.

Torsdag skal vi til Koldinghus for at se udstillingen om prinsesse Benediktes egen udlægning af 75 års danmarkshistorie samt se forlægget til de 17 gobeliner, som blandt andre kunstneren Bjørn Nørgaard skal lave til Koldinghus. Vi fortsætter til den gamle hærvejskro Ellegården fra 1740. Børge Solkær viser rundt og fortæller om stedets snart 300 år lange historie, hvorefter vi skal nyde de smukke omgivelser, før vi drikker eftermiddagskaffe og synger fra Højskolesangbogen.

Tilbage på Agerskov Kro venter os dejlig aftensmad og aftenhygge som afslutning på nogle forhåbentlig fine dage.

Fredag morgen er der morgensamling, inden vi drager hver til sit opfyldte af mange indtryk og festligt samvær.