Søren Ryge: Guldborg mestrede for nylig en stille og blød trommesang

Ingen have uden æbler, og især Guldborg kaster masser af lækre af slagsen af sig for tiden. En del af dem gives væk

Som der så ud på græsset under træet, da det havde regnet hele natten.
Som der så ud på græsset under træet, da det havde regnet hele natten. . Foto: Søren Ryge Petersen.

Skyerne åbnede sig, og vandet gik. Det var natten mellem den 12. og 13. september, og i de næste fire timer barslede Guldborg med 113 fuldbårne frugter. Jeg lå i sengen og kunne høre det, for hun vokser lige uden for soveværelset, den stride regn mod vinduerne og de bløde bump af æbler, der bliver så tilpas våde og tunge, at stilken slipper, og æblet følger Newtons og Galileis love for det frie fald, to-tre-fire meter lodret ned, og lander i det bløde, grønne græs, bump, bump, bump, Guldborgs stille trommesang. 

Næste morgen lå de under træet i tilfældighedens smukke mønster, med stribede kinder, fuldmodne, uskadte, og jeg tog et billede, som hverken fik lyden eller duften med. Jeg var også lidt ærgerlig, for hvad skal jeg dog stille op med så mange perfekte æbler, der ikke engang kan gemmes i mere end et par uger? Svaret kom, da min søn Malthe ringede og spurgte, om der var ænder i søen, for jagten er gået ind.

Det er et godt æbleår – det siger alle. Frugtplantagerne bugner, og i en million danske haver er der endnu flere, for ingen have uden æbler (og persille og kartofler).

Jeg har selv en halv snes æbletræer, og det er selvfølgelig de bedste sorter, guldborg, filippa, ananas til at spise nu, og belle de boskoop til at gemme til vinter. Sidstnævnte gav tre kasser sidste år, og i år bliver det dobbelt op. De gemmes i garagen, og solsortene får de fleste i løbet af vinteren, for der er grænser for, hvor meget æblekage vi kan spise, og æblegrøden sluttede jeg med, da jeg var 20 år.

Engang havde jeg også ingridmarie og coxorange, men de er gået til af kræft og anden elendighed, hvorimod min enlige gråsten stadig lever og kvitterer med fem æbler hvert andet år, ren nostalgi.

Dermed også sagt, at æbler er mere og andet end æbler. Der er så mange sorter at vælge imellem, og de fleste ved, hvad de helst vil have. De ovennævnte hører alle til top-10-listen, men discovery og aroma skal også med, fordi de også er tidlige, smukke og velsmagende. Desuden er de sunde, hvilket er det vigtigste. Ingen har glæde af æbletræer, der bliver fyldt med skurv og kræft.

En anden vigtig ting er mindre velkendt: At æbler altid podes på en såkaldt grundstamme, der er træets rod og fundament og bestemmer dets vækstkraft.

Der er tre typer grundstammer: Dværg, som giver små træer, der ikke bliver mere end et par meter, velegnede til de helt små haver, espalierer og potter. Middel, som der sælges flest af – standardtræet, der med årene bliver fire til seks meter højt. Og frøstammen, der har den kraftigste vækst og kan ende med at blive havens største, højeste og smukkeste træ. Tænk at have en 10 meter høj guldborg midt på græsplænen eller foran huset. Hvidt af blomster sidst i maj og fyldt med tusinder af æbler hver september. Det når jeg ikke, men jeg drømmer om det.

Alle mine æbler er på frøstamme, og det skal lige med, at den slags sjældent er på lager i planteskolerne, men altid kan bestilles.

Kassen med æbler, der blev afleveret på friskolen og tømt i løbet af ingen tid.
Kassen med æbler, der blev afleveret på friskolen og tømt i løbet af ingen tid.

Det mest almindelige spørgsmål, når det gælder æbletræer, handler om beskæring. Hvordan og hvornår, spørger hver anden haveejer, og svaret er enkelt. Æbletræer skal ikke beskæres. Det er gammel overtro fra dengang, de professionelle frugtavlere smittede af på alle andre, for hvis man beskærer sådan og sådan, får man størst udbytte. Det er ligegyldigt for havefolket. Lad træerne vokse i egen ret og lyst. Fjern de grene, der hænger i vejen, men lad for alt i verden være med at skære toppen af, hvis de bliver for høje. Det resulterer bare i endnu mere og uregerlig vækst.

Og et sidste råd til dem, der vil plante et æbletræ – der sælges 250.000 om året i Danmark. Man skal ikke plante det, hvor der har stået et æbletræ tidligere. Jorden indeholder nogle antistoffer, der hæmmer væksten af de nye – ligesom hos roser.

Ja, Malthe ringede, og ja, der er lidt krikænder i søen. Men han fik mig også til at tænke på den dejlige friskole, hvor han gik i otte gode år, og så enkelt og oplagt var det. Jeg samlede de 113 guldborg i en kasse og kørte over på skolen med dem. De var væk, inden skoledagen var omme – ikke et eneste gik til spilde.

Alle med for mange æbler kan selvfølgelig gøre ligeså. I de kommende måneder vil der være et gigantisk overskud af æbler i danske haver. Giv dem dog til dem, der ingen har, uden mellemhandlere, fødevarekontrol og moms, helt fredeligt, helt gratis.