Solnedgang i sproget er helt poetisk

Nye hastelove under coronakrisen er forsynet med en tidsbegrænsning kaldet solnedgangsklausul. For det vil give plads til Djævelen, hvis solen går ned over dem

Hastelove under coronakrisen vil være lodret mod demokratiet og de almindelige rets- og frihedsprincipper, hvis de ikke var solnedgangsklausulerede. De ville virkelig give plads til Djævelen og hans spil, hvis man lod solen gå ned over dem, skriver sprogeksperten i dagens klumme.
Hastelove under coronakrisen vil være lodret mod demokratiet og de almindelige rets- og frihedsprincipper, hvis de ikke var solnedgangsklausulerede. De ville virkelig give plads til Djævelen og hans spil, hvis man lod solen gå ned over dem, skriver sprogeksperten i dagens klumme. . Foto: Leif Tuxen.

Man skal aldrig lade solen gå ned over sin vrede. Sådan hedder det med en vending i sproget, og sådan er det, for psykologer har i videnskabelige studier påvist, at søvnen bliver dårlig af den vrede, man måtte tage med ind i søvnen.

Det er med andre ord bedst at blive god igen før solnedgang. Vendingen stammer i øvrigt fra eller er anvendt i Bibelen, hvor det i Paulus’ Brev til Efeserne, 4, 26-28, hedder: ”Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”

I den lovgivning, som er sat i værk her under coronakrisen, optræder solnedgangen også. Regeringen og Folketinget har jo for at bryde de farlige smittekæder indført en række hastelove, som på forskellig vis bryder med andre principper i det demokratiske samfund og i Grundloven.

Det er jo eksempelvis love, som foreskriver adgangen til tvangsundersøgelse af folk, forbyder adgang til institutioner og butikker, og som desuden bryder ind i normal forsamlingsfrihed.

Disse hastelove er alle forsynet med en såkaldt solnedgangsklausul, der er en automatisk tidsbegrænsning, som betyder, at loven automatisk udløber, når den indbyggede tidsbegrænsning udløber.

De pågældende love ville altså være lodret mod demokratiet og de almindelige rets- og frihedsprincipper, hvis de ikke var solnedgangsklausulerede. De ville virkelig give plads til Djævelen og hans spil, hvis man lod solen gå ned over dem.

En klausul er således en bestemmelse. Ordet kommer fra latin clausula, der egentlig betyder ”slutning, ende”, og af verbet claudere, der betyder lukke eller slutte. Ordet er i familie med kloster, der kommer af claustrum, som er afledt af samme verbum, altså claudere, og egentlig betyder et aflukket værelse.

Der er et gammelt ordsprog, som hedder, at da Fanden blev gammel, gik han i kloster. Det betyder vist, at selv vanskelige og stridbare folk bliver blidere med alderen, men man må da håbe, at Fanden ikke alligevel slipper med.

Udtrykket solnedgangsklausul er egentlig et helt poetisk udtryk. Cowboyen rider mod solnedgangen, mod det ukendte og mod nye horisonter på den anden side, mens solskiven, rød og rund, sig langsomt sænker. Demokratiet er intakt trods kaotiske tilstande og mere eller mindre provisoriske love, der skulle til for at stoppe Djævelens spil i coronaens tid.

Ordet solnedgangsklausul er importeret fra engelsk, ikke som så ofte i form af en mere eller mindre dårlig fordanskning, men som en egentlig oversættelse og fortolkning af det engelske sunset provision, der altså også på engelsk henviser til en solnedgangsbestemmelse. Og det er en foranstaltning inden for en forordning eller anden lov, der bestemmer, at loven ophører med at have virkning efter en bestemt dato. Det er vigtigt ikke at lade solen gå ned over sin vrede, for så smutter Djævelen med. Men det er endnu vigtigere at have en solnedgangsklausul i tidens lovgivning, for ellers er Fanden løs.