Som 10-årig flåede Susie sit første dyr

I den københavnske forstad Albertslund bor der zebraer, en løve og en sortbjørn. De er heldigvis harmløse og for længst konserveret af blandt andet 35-årige Susie Catrine Baltzersen, der altid har elsket dyr og naturvidenskab

Der er næsten ingen grænser for, hvilke slags dyr Susie Catrine Baltzersen får i hænderne. For nylig kom en gammel skolesamling af udstoppede dyr, der skal restaureres, men først skal hun færdiggøre den leopard, der ligger på arbejdsbordet. De to konservatorer kunne aldrig finde på at tage imod sjældne eller fredede dyr uden såkaldt Cites-certifikat. – Fotos: Iben Gad.
Der er næsten ingen grænser for, hvilke slags dyr Susie Catrine Baltzersen får i hænderne. For nylig kom en gammel skolesamling af udstoppede dyr, der skal restaureres, men først skal hun færdiggøre den leopard, der ligger på arbejdsbordet. De to konservatorer kunne aldrig finde på at tage imod sjældne eller fredede dyr uden såkaldt Cites-certifikat. – Fotos: Iben Gad.

Hvordan opstod interessen for at udstoppe dyr?

Da jeg gik i fjerde klasse lå jeg på et tidspunkt syg og så i fjernsynet en, der udstoppede et egern, og tænkte ”det er lige mig”. Senere fandt jeg en konservator, Randi i Kalundborg, som jeg fik lov at komme hos. Det var også dengang, jeg flåede mit første rådyr. Jeg var 10 år og kom en dag hjem fra skole og så det her rådyr hænge på terrassen, fordi min stedfar havde været på jagt. Hele min verden gik i stå, og jeg måtte bare se nærmere på det. På en eller anden måde fik jeg bakset det ned fra loftet selv. Min stedfar var noget overrasket, da han kom hjem og så, at jeg havde skilt rådyret ad.

Hvordan blev du konservator?

I mange år forsøgte Randi at hjælpe mig med at finde en læreplads uden held. En dag så jeg ”en lille havenisse” i ”Go’ aften Danmark”. Det var Brian (Susie Catrine Baltzersens nuværende læremester, red.). Jeg ringede til ham, og nu har jeg arbejdet for ham i otte år.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

Jeg kan godt lide tanken om, at vi er med til at bevare en del af naturen. Sådan som vi behandler jordkloden, forsvinder jo langsomt en masse dyr. Hvis vi bare kan eviggøre et lille udsnit, så tror jeg, vi kan lære noget af det, der ellers går tabt. De er så smukke, dyrene, så hvorfor skulle de bare gå til, når de dør?

Jeg elsker at være kreativ og lave noget, der ligner virkelig godt og ser så levende ud som muligt. Det er svært, men vildt spændende. Det er lidt ligesom at være på fritidshjem. Bare for voksne.

Hvad rører sig i dit fag?

Der sker hele tiden nye ting. Der bliver fundet på nye dyre-mannequiner, man kan lægge skindet omkring. Og der bliver udviklet nye gebisser til alle slags dyr. Det er nemmere, når det ikke er billeder, man kigger efter, men i stedet noget, man kan føle, mærke og kigge på. Vi kan ikke bruge dyrenes rigtige tænder, for de sprækker. I stedet bruger vi afstøbninger, der holder meget bedre. I dag fik vi et vildsvin ind, og hvis kunden gerne vil have, at det skal have åben mund, så man kan se tænderne, kan vi godt finde på at koge kraniet af, modellere ganen op, støbe hele munden og sætte det ind i mannequinen.

Hvad er svært ved dit job?

Der er i hvert fald ofte noget, der er svært, og som kan blive bøvlet. For eksempel når vi nogle gange får folks kæledyr ind. De er jo meget sjove og inspirerende at udstoppe, men det er et spørgsmål om forventninger. Der er så mange følelser for de kæledyr, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at få dem til at være så livagtige og virkelighedstro som muligt.

Kunne du finde på at udstoppe dit eget kæledyr?

Nej. Så køber jeg et nyt kæledyr, når jeg er klar, og så starter vi forfra. Så skulle det da lige være, hvis jeg havde en ko eller noget lignende. Noget, som jeg ikke har haft siddende hjemme i sofaen. Det ville jeg godt kunne arbejde med. Men hunde og katte, det bliver lidt for tæt på for mig.