Et billede kan sige mere end ord – og fortælle en historie. I denne serie deler prominente danskere et fotografi fra familiens fotoalbum samt et minde med Kristeligt Dagblads læsere. Billedet her minder politiker Pia Kjærsgaard om, hvordan forældre klædte børn på, da hun var barn.
Jeg vil tro, at jeg har været omkring 10 måneder gammel på dette billede. Og jeg havde det da godt, må man sige. Jeg er nærmest smældfed. Jeg er sikker på, at jeg ville trille væk, hvis man flyttede møblet.
Og så har jeg heller ikke meget hår på hovedet, som man kan se. Min mor har fortalt mig, at jeg som barn var pilskaldet i temmelig lang tid, og hun havde selv masser af krøller. Så hun klippede en hårtot af og syede den fast på min hue, så den sad foran og strittede frem. Og så gav hun mig en kyse på ud over huen, når vi kørte i byen, så det kunne se ud, som om jeg havde noget hår.
Det har været et ømt syn, selvom jeg ikke forestiller mig, at det har været særlig kønt. Jeg ved ikke, om jeg skal grine ad det, eller om jeg skal blive gal. Men jeg har nu valgt det sidste, for jeg synes simpelthen, at det er så grotesk.
Jeg står også med en dukke i hånden, men jeg er overbevist om, at det må have været fotografens. Børn blev fotograferet meget dengang. Det gør de stadig, men i dag er det jo på en iPhone eller sådan noget. Dengang gik man til fotografen. Det husker jeg meget tydeligt, at min bror og jeg gjorde. I hvert fald en gang om året. Og det, synes jeg egentlig, er hyggeligt at tænke på.
De første år af min barndom var meget trygge. Vi boede i en toværelses på Østerbro. Min mor var hjemmegående, og min mormor, som jeg havde et tæt forhold til, kom tit på besøg.
Men jeg er jo blevet en ældre dame, og tilværelsen var meget anderledes dengang. Bare se på min kjole. Jeg er meget fint klædt, og det var typisk for den tid. Det var nok også derfor, at min mor syede den hårlok ind i min hue. Det er anderledes i dag. Man klæder børnene lidt mere praktisk på. Man gik også meget op i fine og dyre barnevogne. Det skulle ikke være nogen nem sag, man kunne klappe sammen. Det var et kæmpe dollargrin, man blev kørt rundt i, for det var jo et statussymbol dengang. Sådan er det ikke længere.
Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter vi fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her, når Kristeligt Dagblad sætter fokus på familien.