Prøv avisen
Lørdagsmad

Sommerens sidste jordbærkage

Foto: Susanne Utzon

En tak til alle mødre og andre, som lærer os glæden ved at lave og opleve al slags mad

En højt elsket nevø, der lige er kommet hjem efter en lang tur ud over stepperne, er blevet udfordret kulinarisk. Et helt får, stegt over bål i Mongoliet, var en oplevelse, og han har nu ægte Peking-and og russisk rødbedesuppe på sit kulinariske landkort.

At rejse udvider horisonten, også når det handler om at lære at åbne munden for mad, man ikke er vokset op med. Hvad enten det er den første nasi goreng, empanada eller franske osteborde, så bliver livet sjovere, når man lærer at spise anderledes, og for en del ender det ligefrem med, at de begynder at rejse efter maden. Travel for food, som det hedder i rejsesproget.

Er man ikke så heldig, kan man også opleve hjemme i sofaen med gode rejse-madprogrammer. Kok, skribent og madelsker med meget mere Anthony Bourdain skabte nogle af de bedste af den slags tv-shows, og utallige fans verden rundt sørger stadig, efter at han valgte at sige farvel her i juni.

Noget af dét, der gjorde hans programmer som ”No Reservations” og ”Parts Unknown” så gode, var en særegen evne til at vise og fortælle os ikke kun om maden på et givet sted, men også om den kultur, den indgik i, og ikke mindst de mennesker, der lavede og spiste den. Han mødte altid op med åbent sind og fik store oplevelser.

Det behøver ikke at være rå sæl-øjne, som Bourdain fik i Canada. Jeg husker stadig den spanske nabo, der lærte mig at lave paella for 30 år siden, landmanden på Sicilien, der viste, hvordan man håndterer en kaktusfigen, og kæresten, der åbnede de første østers. En god veninde lærte mig at se op fra kogebogen og stole på egne smagsløg.

Men grunden og lysten blev lagt af forældre, der tog os børn med ud at spise og gjorde måltider til en oplevelse. Glæden ved selv at lave mad kom fra hyggen i barndommens køkken og en mor, der gerne lærte fra sig. Så dagens jordbærkage er til ære for min nu 84-årige mor, der har en sød tand. En improviseret dessert, der låner lidt fra en tiramisu, inspireret af sæsonens allersidste jordbær. Med tak til alle de forældre, der lærer børn glæden ved selv at kokkerere, og folk som Anthony Bourdain, der inspirerer os andre til at turde prøve noget nyt.