De fleste, der er født før 1960, mener, at der var mange flere sommerfugle i gamle dage.
Det kunne være en erindringsforskydning, men undersøgelser viser, at det er rigtigt. Der er nu blot 65 fastboende arter af dagsommerfugle i Danmark. 11 arter regnes for at være uddøde siden 1960, mens kun to arter er indvandret fra syd. Og blandt arterne, der holder stand, er omkring halvdelen blevet fåtallige, og fire arter er meget tæt på at uddø. Dertil kommer, at antallet af individer generelt er faldet for alle arter de seneste årtier.
Billedet er det samme i store dele af Nordvesteuropa, hvor sommerfuglene forsvinder fra de tæt beboede og intensivt dyrkede egne. I Holland er halvdelen af arterne uddøde, og regionalt i Nordtyskland står det også slemt til.
I Danmark begyndte sommerfuglenes tilbagegang for over 100 år siden som følge af dræning og opdyrkning af enge, overdrev, heder og moser, men navnlig efter Anden Verdenskrig gik det galt. Fra 1950 til 1970 gjorde nye, store landbrugsmaskiner det muligt at opdyrke endnu flere arealer, dræningen fortsatte, gærder og hegn blev nedlagt, marker slået sammen, forbruget af kunstgødning blev femdoblet, og brug af sprøjtegift blev standard. Den cocktail slog sommerfuglene ud, og selv da de sidste blomsterrige enge, overdrev, heder og moser blev beskyttet ved lov i 1992, stoppede det ikke sommerfuglenes tilbagegang. Dels var loven ikke god nok, og dels var mange af de lavmobile sommerfuglearter ved lovens ikrafttræden splittet op i så isolerede bestande, at de ikke kunne flyve fra levested til levested mere. I den situation vil arterne med tiden ofte uddø fra det ene levested efter det andet, indtil de til sidst er helt væk. Og det er netop, hvad der er sket siden. Navnlig på øerne står det slemt til, og her er farvestrålende engarter som isblåfugl og violetrandet ildfugl nu næsten forsvundet.
Den 1. marts i år blev 34 danske arter af dagsommerfugle fredet, men fredningen beskytter dem umiddelbart kun mod indsamling, og det betyder ikke ret meget, da næsten ingen samler på sommerfugle, nu hvor enhver kan fotografere dem i stedet for at sætte dem på nåle. Til gengæld kan fredningen gøre opmærksom på sommerfuglenes problemer og behovet for, at vi passer bedre på naturen.
De fleste sommerfugle er yderst specialiserede, og som larver er de tit afhængige af én eller nogle få plantearter, som måske tilmed skal vokse på en ganske særlig måde – for eksempel ved siden af bar jord eller sammen med bestemte myrearter. Derfor er de følsomme, og biologer bruger dagsommerfuglene som barometer for naturens tilstand. Hvis de har det godt, har naturen det godt.
Sommerfuglenes deroute viser, at naturens tilbagegang ikke er standset. Men natur og biodiversitet har folkelig og politisk medvind som aldrig før, og Folketinget har blandt andet besluttet at etablere 15 nye statsejede nationalparker, hvor naturen får førsteprioritet. Samtidig er private haveejere, grønne organisationer, mange virksomheder og danske kommuner nærmest i konkurrence om at gøre mest muligt for sommerfugle og anden biodiversitet, og det er godt.
Så måske er der forår på vej for både sommerfuglene og naturen.