Sommertid har delt vandene i 100 år

Sommertid kan ”være til Skade for Hundredetusinde”, lød et argument imod ordningen i sin tid

I nat overgår Danmark til sommertid, og det resulterer for mange i en time mindre på øjet.
I nat overgår Danmark til sommertid, og det resulterer for mange i en time mindre på øjet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Hvis man er en af dem, der har sat vækkeuret til at ringe om søndagen, vil man formentlig vågne i morgen og føle sig en anelse mindre veludhvilet end ellers. I nat overgår Danmark til sommertid, og det resulterer for mange i en time mindre på øjet. De, der er særligt tidligt ude af køjen, kan endda risikere at komme solen i forkøbet. For selvom vi får lysere aftener, når vi stiller uret en time frem, har ordningen også en bagside: Klokken når nu at blive syv, før solens første stråler kan skinne ind ad danskernes soveværelsesvinduer.

Senere solopgange er bare en af grundene til, at overgangen til sommertid møder modstand hos en del danskere. Et tilbageblik i Kristeligt Dagblads avisarkiv viser, at diskussionen om ordningens fordele og ulemper har stået på i mere end 100 år.

Sommertiden blev indført for første gang som en midlertidig ordning i 1916 i Danmark og en række andre europæiske lande. I den forbindelse kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at ”det tør forventes, at der derved vil spares en Del paa de kunstige Lyskilder”.

Energiressourcerne var knappe under Første Verdenskrig, og ved at stille urene en time frem kunne man sikre sig, at solen skinnede mest muligt i de timer, hvor folk alligevel var vågne. Selvom ordningen blev vedtaget med et stort flertal i Rigsdagen, talte modstanderne blandt andre en samlet landbostand samt Venstre-politikeren Peter Thomas Nielsen, der efter sigende ”ikke kunne være med til disse Narrestreger; de vilde maaske gavne nogle Hundrede Mennesker, men være til Skade for Hundredetusinde”.

Blandt fortalerne var til gengæld en skribent, der underskrev sig Svend. ”Solen har skinnet fra Kl. 4½ Morgen, Luften er ren og frisk som Bjergluft, men først flere Timer efter (…) kommer de fleste Bymennesker op af Sengen,” skrev han den 5. maj 1916: ”Lad derfor blot den nye Sommertid blive indført og faa Folk til at staa tidligt op og nyde godt af Morgenens Sollys og Friskhed”.

Da danskerne stiftede bekendtskab med ordningen for anden gang i årene 1940-1948, delte den fortsat vandene. Den 6. november 1942 gjorde en Fru G. i avisen opmærksom på, at der særligt var én overset gruppe, der led under de mørke morgentimer, sommertiden medførte: husmødrene.

”Det er, som om hele Dagen faar en god Begyndelse, naar man slipper for at rode rundt i Mørke,” skrev hun blandt andet: ”Er vi selv i Byen for at hente Mælk og Brød, føles det dejligt ikke at skulle af sted i Mulm og Mørke, saa man hvert Øjeblik træder ned i en af Nattens Vandpytter. At kunne begynde Morgenens Gerning ved Dagens Lys giver ligesom Haab og Mod for hele Dagen og dermed en ekstra Portion Fart og Energi.”

Siden 1981 er vi i Danmark gået over til sommertid den sidste weekend i marts hvert eneste år, og det samme gælder for en lang række EU-lande i vores tidszone. Alligevel er der mange, der som Fru G. længes efter de lyse morgener. I 21 år har Landsforeningen Mod Sommertid kæmpet for en afskaffelse af praksissen, og senest har utilfredsheden blandt EU’s borgere endda medført, at en afvikling af ordningen ser ud til at være på vej. Hvornår den indtræffer, er dog uvist. Indtil da er det om at få det bedste ud af de lange forårsaftener.