Prøv avisen

Hvorfor i alverden er flere nye huse klædt i sort i sort i sort?

Vinduesrammer, vægge, taget... sort i sort. Ingen staffering længere. Hvorfor mon?

Det bliver ikke meget mere dystert, skriver Peter Olesen om tendensen til, at mange parcelhuse og sommerhuse nu pinedød skal være sorte overalt: vægge, tage, døre og vinduer

Sort i sort i sort. Sådan fremtræder mange af tidens nye parcelhuse og sommerhuse – helt som bedemænd og arkitekter, der også optræder sort i sort. Pyh ha, hvor dystert og trist og uromantisk.

Nu er al pynt skrællet af: den ”romantiske” karaktergivende vinduesramme og den malede dør. Nu er det hele sort. Sort som i SORT, hele vejen igennem. Ikke kun trævægge eller murværk, men også tagmaterialet, vinduesrammer og døre, ja, selv vindskeden er sort. Der er ikke længere noget til at bryde monotonien, så dystert som muligt, så trist som muligt. Det er pludselig blevet in, at alt skal være sort. Jamen, hvorfor dog?

Jeg bor selv i et sortmalet træhus fra 1932. Det har fra starten haft hvide vinduesrammer, og tilsvarende har de fleste andre sortmalede træhuse med en vis alder. Men de nye, de er bogstavelig talt hældt over med sort maling. For det er stramt og enkelt og åbenbart meget indbydende. Jeg kan nu ikke se det.

Kører man rundt i Sverige og i det norske, vil man straks opleve, at de fleste træhuse er rødmalede og med hvide vinduer, vinduesrammer, døre og vindskeder. Men her til lands er der langt færre rødmalede træhuse. Vores er traditionelt sortmalede – og altså med de optrukne linjer i hvidt.

Hvad der pludselig får alle til at bygge nye, helt gennemført sorte huse, aner jeg ikke. Måske overtalelse fra de sortklædte arkitekter?

Jeg har tidligere på denne plads været voldsomt efter de ofte helt uudholdelige sortglaserede tegltage, hvor de ikke hører til. Fint nok på patriciervillaer a la Mads Skjerns villa i Korsbæk i Matador, men sørensjaskeme ikke på et parcelhus fra 1960’erne, der pludselig får ny og glinsende kalot.

Jeg har også her været efter de mange nutidige mursten i jord- og sandfarver. Hvad har de gamle røde og gule mursten dog gjort, siden de dømmes ude mange steder?

Se meget af nybyggeriet ved Carlsberg på Vesterbro i København, se det nye etagebyggeri tæt ved rådhuset i Helsinge, se det alle steder: triste jord- og sandfarvede mursten. Og det samme i mange helt nye parcelhuskvarterer, hvor tagmaterialet også er sort og gråt. Lige til en gedigen depression.

Min grundholdning til debat har altid været, at debat kan flytte holdninger. Og selvfølgelig helst i min retning. Spøg til side. Der er en grund til, at jeg her bringer emnet sort i sort i sort op. Det skyldes det forfængelige håb, at vi kan få stoppet noget af alt det dystre sorte, og vi kan lokke flere til at investere i malerbøtter med hvid maling til vinduer og døre. Det sorte kan rent faktisk males over igen, hvis man gider og tør. Jeg er spændt på, hvem der først fortryder og maler over med hvidt. Man er velkommen til at melde sig.

Når alt er sort, er der ikke længere noget til at bryde monotonien. Huset bagved har heldigvis hvide vinduesrammer. Foto: Peter Olesen