Sortkragerne flyver på messehaglen

Med sin cirkel af baskende sortkrager symboliserer messehaglen i Christianskirken i Sønderborg kirkeårets cyklus

Billedkunstneren og væveren Hanne Skyum har tilstræbt, at der er en virkningsfuld og dæmpet kontrast mellem de brændte gule sten i Christianskirkens kirkerum og den stoflige lilla i messehaglen.
Billedkunstneren og væveren Hanne Skyum har tilstræbt, at der er en virkningsfuld og dæmpet kontrast mellem de brændte gule sten i Christianskirkens kirkerum og den stoflige lilla i messehaglen. . Foto: Johan Zimsen Kristiansen.

Da Christianskirken i Sønderborg i 2012 indviede en ny messehagel til brug for højtiderne advent og faste, palmesøndag og bededag, var det billedkunstneren og væveren Hanne Skyum, som stod bag den lilla kappe.

Messehaglen skriver sig derved ind i en nyere folkekirkelig tradition, hvor de liturgiske farver i præstebeklædningen markerer kirkeårets gang, og hvor den lilla farve blandt andet symboliserer værdighed, retfærdighed og kærlighed.

Overdelen fra Christianskirken skiller sig på flere områder behageligt ud fra mængden. Hvor en del af landets messehagler er præget af traditionelle billeder og tegn, som for eksempel korset, nogle kornaks eller tre fisk, overrasker Hanne Skyums kappe med sin markante og også dramatiske flok af sortkrager, der baskende danner en cirkel - symboliserende kirkeårets cyklus, som indledes netop ved advent.

Ved at driste sig til brugen af disse fugle, der alene lever i Sønderjylland, tilføres det kristne budskab ikke blot et andet og måske mere vovet billedsprog, men også et dystert element, som passer godt til den alvorstid, højtiderne også er.

”Kragerne er noget af det mest elegante, de kan udtrykke alle tilstande,” siger Hanne Skyum.

Samtidig ses den mørk-ere alvor også i de mange forskellige nuancer af lilla, som Hanne Skyum selv har arbejdet frem i indfarvnin-gen af kappens garner.

I stedet for ferske farver som lyslilla eller lyngfarve, der i Christianskirken måske ikke ville give så meget andet fra sig end lidt almen kolorit, kommer kappen og kirkerummet med de gule sten og de høje, gotisk inspirerede hvælv og lofter, tegnet af arkitekten Kaare Klint i 1957, på en måde til at arbejde sammen gennem de dunklere toner.

Kappen med sortkrager griber ud og orienterer sig i rummet og trækker elementer fra området med ind i oplevelsen af kirkens budskab. Der er en virknings-fuld og dæmpet kontrast mellem de brændte gule sten og den stoflige lilla, som især vidner om messe-haglens billedkunstneriske kvaliteter.

Dette leder frem til endnu en bemærkning om sortkragen. ”Valget af det for nogle også dystre motiv er nemlig ikke foretaget for at provokere,” siger Hanne Skyum.

Indarbejdelsen af den særlige fugl i messehaglen bør snarere ses som det individuelle præg, kunstneren sætter på sit arbejde.

Hanne Skyum finder ofte de store oplevelser i naturen. Ved at indlejre sin egen viden om fuglens anatomi, en bid af sønderjysk naturoplevelse, i sit arbejde med messehaglen trækker hun på en personlig erfaring, som rækker ud over symbolerne og byder de nære omgivelser helt ind i kirkens rum.

Kappen bliver på den måde hængt op på en his-torie, som giver en særligoplevelse og tilfører messehaglen et nutidigt præg. Ønskes den særlige oplevelse eller historie ikke i det kirkelige regi, kunne man for så vidt bare ”nøjes” med de tre fisk eller nogle aks. Noget dekoration.

Nu får menigheden i Christianskirken så i stedet lov til at sidde dernede på bænkene og i farven lilla opleve indledningen på kirkeåret, fornemme hvordan sortkragerne giver højtidskappen og trosindholdet plads til at arbejde og udvikle sig over tid.

Hanne Skyum har også vævet messehagler til Kastelskirken i København.