Mange danskere sparer på energien. Der vaskes tøj om natten, hvor elenergi er billigst. Man vælger måske cyklen frem for bilen, og der slukkes oftere for lyset, ligesom dette års julebelysning mange steder er blevet aflyst.
Energikrisen er over os. Det er sket før i historien, og det afspejles også af Kristeligt Dagblads sider gennem tiden. Her finder man gode råd til at spare og inspiration fra tidligere krisers dyder og nøjsommelighed.
I 1927, under Depressionen, kunne man eksempelvis finde en hyldest til mødres flid og værdier med de indledende ord: "Jeg har faaet Lyst til at dyppe min Pen og drage ud til Forsvar for gamle Dages Kvinder."
"I de fleste Familjer lever ogsaa, sammen med et gulnet Fotografi, Mindet om en Bedstemoder eller Oldemoder, der med Klogskab, Styredygtighed og Arbejdsomhed alene har holdt sammen paa Arv og Eje i strenge Tider og skilt sig saa godt fra det, at det er blevet et Slags Ordsprog: 'Det er sjældent at se en Enke gaa i Armod.'," skriver journalisten og fortsætter:
"Og saa, mens vi taler om Arbejdsomhed, Dygtighed, Nøjsomhed og andre gode Dyder, kan det være godt at gøre sig rigtig klart, at netop nu, i denne pengeknappe, trange Tid, er der som ikke længe Lejlighed til at udfolde alt, hvad vi sidder inde med af denne Slags, som tidligere i Krisetider har baaret Hjemmene oppe — med andre Ord til at vise, at vi ikke er vanslægtet fra vore Mødre."
I 1970'erne ramte oliekrisen, som nogen formentlig husker, og i 1973 skulle der spares så meget på energien, at man indførte bilfrie søndage. En sådan blev omtalt i Kristeligt Dagblad i november det år.
"Kombinationen af isglatte veje og forbud mod søndagskørsel gav i de tidlige morgentimer søndag næsten bilfrie veje over hele landet, oplyser politiet. Kun to bilister synes at være blevet noteret for overtrædelse af kørselsforbuddet. I Kolding siger politiet, at en bilist blev noteret på vej hjem fra et sent familiebesøg i Horsens. Manden erkendte, at han var på gale veje, men han havde taget chancen. I Københavns-området har politiet ligeledes noteret en enkelt bilist. Han blev standset på Østerbro og undskyldte sig med, at han ikke vidste, hvad klokken var," kunne man læse i artiklen, hvor det også fremgik, at kørselsrestriktionerne i øvrigt medførte et fald i benzinsalget på cirka 20 procent.
I samme måned kunne læsere, der også ærgrede sig over høje benzinpriser, finde en annonce fra Energi-Spareudvalget med 10 gode råd til at køre mere benzinbesparende, "Hvis du bruger fødderne rigtigt".
"Ved at træne i benzinbesparende køreteknik vil du hurtigt opdage, at der går sport i at spare på energien. Og jo før du ændrer din kørsel til 'sparekørsel', desto hurtigere kan du se resultatet på benzinregningen."
Bilister kunne jo blandt andet lade den kolde motor gå 10-15 sekunder, bruge chokeren så lidt som muligt, undgå unødvendige accelerationer og springe tredje gear over. Med annoncen var en kupon, hvor man også kunne bestille en pjece med råd til andre besparelser i hjemmet.
Den slags huslige råd kom der flere af i december 1973 i artiklen "Brug apparaterne med omtanke". Her kunne læserne få tip hentet fra El-informationen til at tilberede maden på en energibesparende måde, for eksempel ved at koge vand under låg og lave store portioner til flere dage. Og så blev læserne også mindet om, hvordan man jo "havde en ugentlig kødløs dag under Besættelsen", og at det også ville hjælpe, hvis man igen en gang om ugen spiste kold mad. Fra danske gasværker lød rådet: "Tag brusebad, og lad karbadet vente til bedre tider."
Der blev også oprettet en telefonservice, skrev avisen, hvor eksperter hos teknologiske institutter i Aarhus og København sad parat til at svare på spørgsmål og komme med råd om energibesparende tiltag i hjemmet.
Men alle de råd og tiltag var måske omsonst, mente i hvert fald lektor H. Ehlers Olsen fra Haderslev, der i sommeren 1979 skrev et indlæg om sin ifølge ham spildte indsats:
"Siden den første oliekrise har jeg gjort meget, sparet på el, sparet på olie, holdt kulden ude og varmen inde, men hele tiden med en grim mistanke. Og nu ser den ud til at blive bekræftet. Der tales nemlig om en rationering af olie i form af en procentdel af sidste års forbrug i stedet for at tage hensyn til f.eks. boligareal, antal familiemedlemmer og husets alder. De, der ikke har sparet, skal ned omkring det niveau i olieforbrug, hvor jeg allerede er, og jeg? Jeg føler mig dårligt behandlet og kan kun håbe på mange milde vintre."