Det er sparetid. Til jul ønskede den ældste sig en bog om at tilberede mad i en høkasse. Jeg anede ikke, at sådan en bog fandtes, men: Det gør den. Også den yngste er hoppet på sparebølgen. Da jeg tilpas længe havde hørt hendes argumenter for, at vi skulle prøve konceptet ”Too Good To Go”, overgav jeg mig. For et moderat beløb køber man mad, som ellers vil blive smidt ud. At vi kørte 20 kilometer i bil for at komme til den buffetrestaurant, hun ville have ”Too Good To Go” fra, er en anden historie. Ideen er god, og siden har det vist sig, at hun bare skal smutte over i den lokale dagligvarebutik. De sælger donuts med farverig glasur til halv pris før lukketid. Det er sparebølger med sukker på.
Også i forlagsbranchen har sparebølgen sat sig spor. Den flittige kogebogsforfatter Louisa Lorang har skrevet bogen ”Louisas billige favoritter”, som for nylig udkom på forlaget Lindhardt og Ringhof. Det er en overskuelig bog med mad, der smager og ikke koster alverden. Retterne er garneret med råd om, hvad man kan gøre for at spare på el og gas og undgå madspild.
Sidste år viste en undersøgelse, at 45 procent smider mad ud mindst én gang om ugen. I Danmark smider de private husholdninger 247.000 ton mad ud om året. Det er cirka 30 procent af det samlede madspild i Danmark. Det er særligt børnefamilierne, som smider mad ud, fremgår det af undersøgelsen som Karolines Køkken stod bag.
I et antikvariat i Odense kan man købe læge Mikkel Hindhedes ”Dyrtids Kogebog”, som udkom første gang i 1907. Den bog fik jeg lyst til at have mellem hænderne, da jeg læste Anette Harbech Olesens ”Spar & Spis”, som udkom i sidste måned på Politikens Forlag. Under Første Verdenskrig var Hindhede regeringens ernæringsrådgiver og anbefalede en diæt, som byggede på kartofler, grøntsager og havregryn. Han fik senere æren for, at danskerne klarede sig gennem krigen som nogle af de sundeste i Europa.
Fire ud af ti svarer, at de laver madplaner. En madplan er, ifølge de nye madsparebøger, den bedste genvej til at undgå madspild og spare på husholdningsbudgettet. I denne uge stod denne mættende, cremede og behageligt krydrede ret på vores madplan, sammen med en anden spareret: En såkaldt køleskabsgratin hvor jeg formåede at tømme en god del af grøntsagsskuffen. Noget kom i gratinen og andet i salatskålen. Mens jeg pudsede min glorie over min evne til at undgå madspild, hørte jeg en klage fra en medspiser.
”Mor; vil du godt lade være med at bruge blegsellerien. Den har jeg købt, fordi jeg skal bruge den.”
Og jeg var jo bare godt i gang med at tømme skuffen med grøntsager. Hvem skulle tro, at der kunne være lagt planer for en blegselleri.