I vores køkken, som vitterligt er ret lille, har vi en kridttavle. Jeg tager det røde kridt og tegner et flag, når nogen har fødselsdag, og på tavlen kan man også skrive ønsker til retter. Tavlen er en slags fælles, spiselig ønskeliste, som ikke kun er i sving til jul. En del gange har der stået ”boller i karry” og ”lasagne” på tavlen. En af de retter, som gerne dukker op er ”mac’n’cheese”.
På engelsk har man begrebet ”comfort food”, som er nostalgiske retter og måske ikke udpræget sunde. Sådan er det med ”mac’n’cheese”, der er en klassisker, som bliver ved med at begejstre ikke mindst i USA. Glæden ved den temmelig simple ret er en af de ting, som forener i en valgkamp, hvor splittelserne træder frem.
Rettens grundsubstans er simpel: en bechamelsauce tilsat rigeligt med ost, gerne cheddar, og så noget rasp og parmesan på toppen, så man får et sprødt låg. Man kan variere retten på talrige måder. Man kan tilsætte en rest af bagte tomater, nogle grillede peberfrugter, og man kan få brugt stumper af ost i sovsen, der vinder ved at der er mere end én slags ost i. Gruyère eller vesterhavsost løfter retten, skønt man næppe har hørt om det sidste i USA.
Kylling er en af den demokratiske præsidentkandidat Joe Bidens livretter ifølge Washington Post. I de fire år med Trump ved magten er det ofte blevet fortalt, at han drikker cola light og spiser steak med ketchup. Retten kan man lave i en Biden-venlig udgave med kylling.
Dagens opskrift er inspireret af en californisk restaurant, som tilsætter kyllingebryst stegt med cajunkrydderier. Engang var smagen af sydstatskøkkenet noget, man skulle i en specialbutik for at købe. Forleden var det på tilbud i den lokale brugs og minder om, hvilken overflod vi er omgivet af selv i en krisetid. Har man ikke cajunkrydderi, kan man få køkkenet til at dufte af New Orleans ved at blande det af rosenpaprika, lidt spidskommen, nogle chiliflager og ikke mindst hvidløgspulver.
Den boblende pastaret sættes på bordet sammen med en anden amerikansk klassisker: tabasco green sauce og et fad efterårsråkost af grønkål, gulerod og æble. Salaten er der sjovt nok aldrig nogen, som har efterlyst på tavlen i køkkenet.
Opskriften er fra den anbefalelsesværdige kogebog ”Aamanns grønne køkken” og lettest at lave, hvis man har en foodprocessor. Med en sådan er salaten let at lave, og dens friskhed går godt i spænd med den osterige ret.
Hvis en dansk valgaften kræver gule ærter med flæsk, vil man kunne argumentere for, at et amerikansk valg kræver ”mac’n’cheese”. Og en oplagt dessert er en portion is. Mens valgkampen har vist, at der er meget, de to kandidater ser forskelligt på, er de to kandidater enige om, at de stemmer for is til dessert.