Det er visse ting, man skal holde langt væk fra køkkenet. Man skal ikke lave gule ærter af guldregn. Det er heller ikke en god idé at servere champignonstuvning til sine gæster af rød fluesvamp, medmindre man ikke ønsker at se dem igen. Liljer kan heller ikke anbefales i sammenkogte retter. De er giftige, selvom liljen er Jomfru Marias blomst.
Køkkenet er et af verdens farlige brændpunkter. Ikke bare på grund af giftige planter, dårlige kokke, skarpe knive og sløset hygiejne. Men mange steder laves der så intetsigende mad, at dem, der skal spise maden, taber lysten til at leve.
Ser man bort fra de giftige planter, som man i køkkenet skal tage sig i agt for, er det alligevel forbavsende, hvor meget ufarligt vi kan ind-tage af den overdådighed, der omgiver os. I øjeblikket blomstrer de smukke syrener, og rødgranen har spæde, lysegrønne skud.
Ligesom man om efteråret og vinteren tapper supper af rodfrugter og okser, kan man om foråret tappe safter af syren og gran. Af alle buske og træer er syrenen min favorit. Den er i familie med oliventræet, jasminen og nerien. Det gør den nærmest adelig. Den dufter som en sensuel kvinde. Nogle af de blå-lilla syrener synes at have suget himlens farve ned i blomsterne. Men det bedste ved syrenen er, at den kan spises. Man kan lave en syrensaft, som smager som en forårsdag, og bruge den, når man laver is.
Det samme gælder rødgranen. I maj har mange af granerne fine skud. Disse skud kan anvendes til en gransaft, som ikke bare kan drikkes som en nordisk læskedrik.
Den grønlige saft kan passende bruges, når man laver is til midsommerens lyse aftener.