Den kaldes også for løvetand og går desuden under forskellige navne i danske dialekter og lokalsprog: for eksempel troldhekse i Han Herred i Nordjylland og lopblomst i Himmerland. Kært barn har som bekendt mange navne, og det gælder tilsyneladende som i dette tilfælde også de mindre kære vækster.
For løvetand bliver ganske respektløst også udråbt som Fandens mælkebøtte og det ikke mindst af pertentlige haveejere, der måske godt kan se det smukke i de glade gule mælkebøtter, der lige nu, hjulpet godt på vej af varme og lidt regn, myldrer op i plæner og bede, men som samtidig irriteres over en af vore mest standhaftige ukrudtsplanter.
I Danmark findes omkring 200 forskellige arter af mælkebøtter, som her i foråret farver marker og enge gule, når Taraxacum officinale eller Taraxacum vulgaris, som almindelig mælkebøtte hedder på latin, breder sig i naturen og dermed altså også i haverne, hvor det ikke skorter på gode råd om, hvordan den skal udryddes.
Et bredt udvalg af sprøjtegifte står her til rådighed, men er man ikke vild med kemi i haven, kan i stedet for eksempel anvendes en mælkebøttefjerner, der griber fat om rødderne, inden planten trækkes op.
Eller man kunne måske overveje at gå en tur ud i haven og naturen og plukke sig et måltid. Både blomsten, bladene og rødderne på mælkebøtten er spiselige. Bladene kan bruges i salat eller som te og indeholder store mængder af A- og C-vitamin. De første spæde blade er de bedste, da de smager mindre bittert.