Sporten smitter, og sproget følger fodboldfansene

Har de danske fodboldfans fået tyfus, og stammer klaphatten egentligt fra Frankrig? Denne uges sprogklumme har øjnene på bolden og fokus på fankultur

Sporten smitter, og sproget følger fodboldfansene
Foto: Morten Voigt.

Det danske herrelandshold i fodbold klarer sig flot for tiden. Vi banker de store, Lille Claus udfordrer Store Claus, så Holger Danske må have rejst sig af kasematternes kalkstøv i Helsingør, hvor fodboldherrerne har deres træningslejr. Det får fodboldens fankultur til at gå i luften, desværre også så konkret at store fællesarrangementer med fællesskærm i Fælledparken i København har måttet aflyses. Det blev simpelthen for farligt med flyvende, fyldte øldåser og sjaskende bajerdrama i luftrummet, når der blev scoret. Sådan kan fankulturer gå amok i sejrens rus.

Fankultur

Fankultur er et relativt nyt ord, fra 1990’erne, og henviser til de kulturer, der danner sig omkring en musiker, et sportshold, et idol eller en stjerne, der opsuger beundring og udstråler passion. Ordet fan er af engelsk oprindelse og egentlig en afkortning af fanatic for fanatiker. Fans er de dedikere tilhængere. Fodboldholdet bankede for alvor igennem som centrum for fankulturer første gang i 1980’erne. Der blev skabt nye nationale sange som ”Re-Sepp-Ten”, der slår fast, at de danske drenge er ”tapre tinsoldater”, der kæmper for et land, der er ”boldens H.C. And”. Jo jo, de nationale myter lever i fankulturerne. Man bliver rød og hvid på tælling, som det hedder i sangen.

Klaphatte

Det har ikke skortet på sproglige begreber, som er skabt undervejs. Det engelske begreb hooligans, der opstod i 1970’erne, og som betegnede voldelige fans af engelske fodboldklubber, blev i 1985 på dansk til roligans. Ingen vold her, kun hygge og glæde, så man trak i snorene på rød-hvide klaphatte. Det var dansk selvironi af bedste skuffe, når påsyede tøjhænder klappede, for egentlig betød klaphat en nar eller en person, der førte sig frem på naragtig vis. Klaphatten har nemlig oprindelig rod i fransk chapeau claque, der er chapeau for hat og claque for klask eller klaps. Baggrunden for det franske udtryk var opfindelsen af en høj hat, hvis puld kunne lukkes ned, men som ved at udløse en fjeder sprang eller klappede op. Det syntes mange var så naragtig en opfindelse, at klaphatten blev synonym for et narrehoved.

Tifo

Et ord og begreb, der nu dukker op i mediernes omtale af de danske fankulturer, er tifo. Det har italienske rødder og fødder. Ordet er en afkortning af italiensk tifoso. Tifoso betegner en ivrig tilhænger, sådan som ordet fan gør det, og mens fan altså kommer af fanatisk, så betyder tifosi egentlig tyfusramt. Så tifosi eller bare tifo betegner den febertilstand, sportstilhængere, ligesom tyfusramte, kan være i. Det må de vel være, når de brænder romerlys af, der kan være farlige især for øjne, eller kaster fyldte øldåser med fare for skade på den, der rammes i hovedet. På dansk henviser tifo primært til en planlagt fan-aktion, der arrangeres af en klubs tilhængere for at opildne holdet og skabe stemning. Det kan være, når fans breder et banner ud over en stadiontribune eller kaster flag, konfetti og farvet crepepapir ind på banen.