Ord og udtryk kan skifte betydning, i takt med at samfundet forandrer sig. Stemple ind er sådan et udtryk . Engang stemplede tusinder af arbejdere ind, når fabriksfløjten peb. Stempelurenes smæld var industrisamfundets logik. Minut, sekund, samlebånd.
Nu kan det at stemple ind betyde næsten det modsatte; at optræde individuelt og med personlig stil. Det er det efter-industrielle samfunds tale. Det individuelle og særlige er i fokus. Ved det håndbold-VM, der nyligt endte med guld til Danmark, brugte kommentatorer udtrykket at stemple ind, når en spiller blev skiftet ind og satte sit helt personlige præg på kampen. Efter en dårlig kamp i VM-kvartfinalen mod Egypten stemplede Mikkel Hansen således ind i semifinalen.
Blå blok stempler ud
Når et begreb løsnes fra en historisk betydning, bliver det ledigt. Så kan det bruges billedligt og på nye måder. Derfor kan stjerner altså nu stemple ind i en sportskamp.
Man kan også stemple ud på nye måder. En journalist fortalte således i et nyhedsprogram forleden, at blå bloks partier havde stemplet ud fra forhandlingerne, da regeringen ikke ville genåbne samfundet mere.
Engang var det som sagt arbejdsmarkedets logik, at der blev stemplet ind, stemplet ud. Det handlede om ydre tvang og optælling, men nu er stempeluret selv stemplet ud.
For det første findes der andre elektroniske løsninger. For det andet er arbejdstid mindre afmålt i minutter og sekunder for de fleste i dag.
Stemplet var bureaukratiets sprog
Bureaukrati og magt fungerede tidligere ved at stemple. Godkendelse var lig et stempel. Det er den betydning, der stadig ligger i ordet, når vi blåstempler en sag. I dag gør vi det selv, uden embedsværk, ved at logge ind og trykke en kode på e-Boks.
Ordet stemple er i øvrigt selv stemplet ind i dansk fra et plattysk ord stempel . Det kommer af stampen, som betød at stampe eller støde. På engelsk hedder frimærker for øvrigt stamps, der kommer af det samme ord.
Mange læsere husker sikkert Vinterbyøster, DR’s julekalender, der blev sendt første gang i 1973. Den handlede om en lille by, hvor Morten Post og Stempelquist var centrale figurer. Intet i byen var tilladt, før Stempelquist havde stemplet, og sådan ironiserede Jesper Klein og andre morsomt over stempeltvang.
H.C. Andersens brolæggerjomfruer
En endnu større ironi over stempler er i H.C. Andersens historie ”To Jomfruer” fra 1854. To brolæggerjomfruer, altså stamperedskaber, der anvendtes af brolæggere, optræder i eventyret. De har hørt, at ”det rygtedes, at ’Jomfruen’ ikke længer skulde kaldes ’Jomfru’, men derimod ’Stempel’”. De to er rystede over at skulle afgive deres jomfrustatus for at blive stempler! Ja, den ene er endda forlovet med en rambuk. Og nu er hun bange for, at han slår op!
På Andersens tid vandt dampmaskinen frem med huggende stempler. Andersen var både begejstret og dybt skræmt over de forandringer, han så komme. Det gav han form i sprogets muligheder, som vi i dag stempler ind i nye betydninger.