Sommer i syden er figner fra træet og saftige ferskner, men når det bliver rigtigt varmt, så kommer vandmelonen på bordet.
Sprød, sød og rød er den lige så fristende som is, når den først har ligget lidt på køl – og meget sundere. Den hedder, som den gør, fordi 90 procent af den er vand, men der er også masser af C-vitamin og andet godt i den. Den amerikanske forfatter Mark Twain elskede vandmeloner. Han kaldte dem ”den bedste af verdens overdådigheder” og ”kongen over alle jordens frugter”.
”Når man har smagt den, så ved man, hvad engle spiser,” erklærede Twain i bogen The tragedy of Pudd’nhead Wilson i 1894.
Som så mange andre af de planter, vi spiser i Europa i dag, kom den oprindeligt til kontinentet med araberne for over et årtusinde siden. Planten stammer oprindeligt fra Afrika, og dens kerner er fundet i udgravninger, som viser, at den blev nydt allerede for 5000 år siden. Der var rester af vandmelon også i den egyptiske farao Tutankhamons grav. Han fik dem med på den sidste rejse. Fortidens folk tog vandmeloner med, når de skulle afsted og ikke kunne være sikre på at finde frisk vand på turen.
Madmæssigt kan den måske ikke så meget, men lidt kan også være godt. Den er lækker i drinks og salater. Prøv for eksempel at blande tern af vandmelon med fetaost, parmaskinke og lidt mynte, og dryp en olie-eddike-dressing med honning over. Eller med feta, agurk og avocado.
Den kan også mikses med mozzarellaost og frisk basilikum, eller man kan grille store skiver af den med lidt olivenolie og salt.
Vandmelon passer godt sammen med tomat, så her kommer et alternativ til den spanske gazpacho. En kold suppe, der er nem at lave og kan bruges enten som en forret eller på frokostbordet en af de dage, hvor man har brug for noget let og friskende.