Det danske sprog er fuld af vendinger, som de fleste af os bruger uden overhovedet at ane, hvad de faktisk betyder.
Når vi ”hæver bordet”, for eksempel, så er der blevet sagt velbekomme, og man kan forlade måltidet - uden at noget bord er blevet hævet eller sænket i bogstavelig forstand.
Men i gamle dage var et bord et bræt. Altså noget, man satte sig med og spiste sin mad ved, og når man var færdig, så hævede man bogstaveligt talt bordet. Selvom denne praksis ingenlunde er udbredt i dag, så har vendingen alligevel sat sig fast i vores sprog og bruges stadig rundt omkring i Danmark i år 2015.
Dette eksempel og hundredvis af andre har Ingvar Glad, tidligere seminarielektor i dansk og retorik på Skive Seminarium, nu beskrevet i bogen ”Undervejs - Kulturens aftryk i sproget”. Det hedder bogen, fordi Ingvar Glad vil fortælle, hvordan sproget har sat spor op gennem historien.
”Det er et historisk perspektiv på sproget og vores kultur. Det er en beskrivelse af, hvilke tanker folk har gjort sig ved deres handlinger, og hvilket sprog de har sat på dem. Når man undersøger sproget ved at gå tilbage i historien, får man utrolig mange ”aha-oplevelser”, hvor man tænker, ”det er pudsigt”, og ”det er sjovt”, fordi man ser de sammenhænge, der er i sproget i forhold til vores samfund,” siger han.
Tager vi eksemplet med ordet ”bord” igen, der tidligere bare har været betegnelsen for et bræt, så er det også det, vi kender fra at ”gå om bord” på et skib. Her er det rælingsplanken, vi krydser, hvis vi går om - eller falder over - bord.
I ordet ”bordel” hører vi det også, og det er, fordi prostituerede plejede at holde til i usle plankehytter, forklarer Ingvar Glad.
Mange af de vendinger, der er beskrevet i bogen, hvis ikke de fleste af dem, vil læseren kende i forvejen og endda nok også bruge selv. Men det er ikke ensbetydende med, at man så ved, hvor udtrykket kommer fra.
”Men sådan er sprog indrettet, og når man først har indført noget i sproget, og det er blevet brugt, så bliver det der. På den måde er sproget meget konservativt. Når vi så bruger sproget, skal det fungere glat og letflydende. Derfor kan vi ikke gøre os alle disse konkrete overvejelser om, hvor hvert enkelt udtryk er kommet fra hen ad vejen,” siger han.
Det er netop pudsigheder og aha-oplevelser, som den glemte betydning af ordet ”bord”, der har fået ham til at skrive bogen. Det har taget 50 år - så længe, som Ingvar Glad har beskæftiget sig med sprog.
”Det, der har moret mig og fascineret mig dybt, er at trække disse betydninger frem fra glemslen. At sætte dem ind i sammenhæng, så der bliver en bredere historie i det,” siger han.
Det er ikke et opslagsværk, hvor man kan gå i gang fra ende til anden med det danske sprog fra A til Å. Det har Ingvar Glad været meget bevidst om, at det ikke skulle være. Han har i stedet villet gøre det til én lang sammenhængende fortælling, hvor han har kategoriseret ordene, vendingerne og ordsprogene efter, hvilken sammenhæng de er blevet brugt i.
For eksempel ”Kirke og gudstjeneste” eller ”Smeden, skrædderen og mølleren”.
Så hvor andre ordbogsredaktører går til sprogarbejdet ”lodret og i dybden”, som Ingvar Glad siger det, så har han selv skrevet ”horisontalt” og sørget for at gøre det scenisk og få det fortællende præg frem.
”Der er sikkert nogen, der havde fortrukket det som et register, men det er umuligt, også fordi bogen inddrager en del ordsprog,” siger han.
Et af det længste kapitler i ”Undervejs - Kulturens aftryk i sproget” er om krigen og dens våben. Her har han beskrevet eksempelvis ordet ”hærværk”, der ganske enkelt er de ødelæggelser, som en hær har lavet, hvor de har vundet frem.
Eller udtrykket ”knald eller fald”, som tidligere har heddet ”knald og fald”, fordi et knald fra et gevær naturligvis har været fulgt af mandefald - en blodig, nådesløs træfning.
”Det er lidt tankevækkende,” siger Ingvar Glad.
”For længden af kapitlet siger noget om, hvor meget krig og ødelæggelse har fyldt i vores kultur og historie. Det er ganske givet, at kapitlet er langt, fordi der har været så meget krig og ufred i verden, både i historisk forstand og blandt mennesker indbyrdes. Det er ikke noget, som jeg har undersøgt specifikt, men man kan godt få en fornemmelse af, at jo længere et afsnit i min bog er, desto tydeligere spor har den kategori sat i vores sprog.”
Bogen er på 340 sider, og Ingvar Glad har gennem den sørget for at sætte streger under de ord og vendinger, der skal lægges særligt mærke til. Og det er ikke så få, for på en side, er der cirka 25 understregninger.
Så selvom ”Undervejs - Kulturens aftryk i sproget” er én lang sammenhængende fortælling, råder Ingvar Glad alligevel til, at man tager den ét kapitel ad gangen.
For der er rigtig mange aha-oplevelser at hente.