Det er ikke længe siden, stormen Otto fejede ind over landet og anrettede en del ødelæggelser, men dog ikke på højde med den berømte orkan i december 1999. Udtryk om vejr og vind er ganske udbredte i det danske sprog, og her skal det handle om udtrykket “den perfekte storm”. Jeg blev gjort opmærksom på, at visse medier har talt om “den perfekte positive storm”, og den ordforbindelse kan da godt undre mig lidt. Jeg har fundet eksempler som disse: “Bankerne opjusterer på stribe: 'Det er den perfekte positive storm'” fra Berlingske i 2021 og “Vi står midt i den perfekte, positive storm. Vi har store transferindtægter, store indtægter på europæisk fodbold, og nu har vi tjent penge på at omlægge lån” fra Sportsilkeborg.dk i 2022.
Når “den perfekte positive storm” kan skurre lidt i ørerne, er det, fordi en perfekt storm normalt betegner “en kritisk situation skabt af en række sammenfaldende og ofte usædvanlige faktorer” (ifølge Den Danske Ordbog), så i udgangspunktet er der tale om en alvorlig, uheldig og ubehagelig situation. I meteorologisk forstand er den perfekte storm “en voldsom storm, som skyldes en sjælden kombination af meteorologiske fænomener”, og når udtrykket er blevet kendt og udbredt uden for fagsproget, skyldes det den amerikanske forfatter Sebastian Jungers bog The Perfect Storm fra 1997. Her beskriver han en usædvanlig stærk orkan ved USA’s østkyst, der blev udløst af tre sammenfaldende vejrfænomener, som tilsammen gjorde orkanen så kraftig: et lavtryk, der trak mod øst, et højtryk fra Canada og varm luft fra en tidligere tropisk orkan. En efterfølgende filmatisering af bogen betød, at udtrykket bredte sig til hverdagssproget og for eksempel blev brugt om finanskrisen omkring 2008 og siden om covid-19-pandemien og dens følger for blandt andet økonomien.
Udtrykket er billedligt ret voldsomt, men er måske også blevet brugt så meget, at det tenderer til en kliché. Men så er det jo interessant at se, at den oprindelig negative betydning kan modificeres, hvis man taler om en perfekt positiv storm – som i ovennævnte eksempler. Interessant er det også, at “perfekt” her ikke har sin almindelige betydning på dansk, nemlig “uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”, altså en entydig betegnelse for høj kvalitet. Betydningen af “perfect” i “perfect storm” svarer egentlig mere til andre engelske udtryk som “a perfect stranger” (en totalt fremmed) og “perfect nonsense” (rent vrøvl), hvor “perfect” betyder “fuldendt, komplet, fuldstændig” uden kvalitetsbedømmelse.
Den almindelige skala til angivelse af vindhastighed, Beaufort-skalaen, blev udviklet af admiral Francis Beaufort i 1805 til brug i den britiske flåde og tog derfor udgangspunkt i forhold på havet. Orkanen Otto placerer sig på den skala som vindstyrke 10, storm, med følgende beskrivelse til søs: “meget høje bølger; skumsprøjt påvirker sigtbarheden” og til lands “træer rives op med rode; betydelige skader på huse”. I dag foretrækker meteorologer at inddele mere nøgternt efter vindens hastighed angivet i meter per sekund, og her ligger Otto som en storm i klasse 2 med gennemsnitlig vindhastighed på 24,5-26,5 meter i sekundet. Til sammenligning var december-orkanen i 1999 oppe i øverste klasse, nemlig 4, med vindhastighed over 28,5 meter i sekundet. Det var, før danske storme begyndte at få navne; det skete i 2013, og siden har Allan og Bodil også gjort sig bemærket i klassen for stærkeste storme. Vi må se, hvem der kommer til at lægge navn til det næste stormvejr.