Sprogklummen: Gå i rygerly

Mit universitets gode bygningsafdeling har, så vidt jeg kan se, opfundet et nyt, ret fint ord, nemlig ordet og begrebet rygerly

Rygere var i mange årtier et herrefolk, der havde retten til at forpeste luften og deres eget helbred. Det var cool at ryge, skriver Johannes Nørregaard Frandsen.
Rygere var i mange årtier et herrefolk, der havde retten til at forpeste luften og deres eget helbred. Det var cool at ryge, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Foto: colourbox.

Universitetet har besluttet, at rygning kun må ske i det fri, hvad jeg støtter rygende varmt. Men så bliver medarbejderne jo let kolde?

Ja, men det har de serviceorienterede folk løst på bedste vis. Det fremgår nemlig af vores hjemmeside, at Syddansk Universitet ikke ønsker at lade rygerne stå våde og vindblæste i det fri, når de stiller deres rygebehov. Derfor har universitetet oprettet specialdesignede rygerly nær ud- og indgange.

LÆS OGSÅ: Loddenben og grundtvigianere

Dermed er et nyt ord skabt, som udtrykker noget centralt i den nye holdning til tobak og rygning. Rygerne må krybe i ly. Lidt ligesom et flyverskjul, så man ikke opdages og beskydes fra luften. Her er det ikke fra luften, beskydningen kommer, men beskydning af luftvejene indeni, det gælder. Rygning dræber! Det står der på pakkerne, så der kan nok være behov for rygerly.

Rygere var i mange årtier et herrefolk, der havde retten til at forpeste luften og deres eget helbred. Det var cool at ryge. I eksempelvis film fra 1950erne og 1960erne røg alle, endda helt ind i soveværelserne, hvor heltene skulle have sig en smøg på sengekanten både før og efter. Cigaretten var symbol på velbehag, status og balance, endda uden filter. Nu er situationen vendt dramatisk. Det er lavsocialt og bestemt ikke sovekammer-rigtigt-agtigt at ryge. Så nu kan rygerne gå i rygerly. Vi andre siger: Duer ikke. Væk!

Substantivet ryger eller verbet at ryge er lidt af en stinker. Det kan føres tilbage til det oldnordiske rjúka, der kunne betyde dampe, lugte eller stinke. Det oldnordiske ord kommer vist endda af en rod med betydningen ræbe eller kaste op, så det kører for rygerne her! De bør gå i ly eller er det os andre, de frelste, der skal gå i ly?

Ordet ly er heller ikke så tosset. Det kan føres til det oldnordiske hlý, der oprindeligt betød varme eller mildhed i luften, men som kom til at betyde beskyttelse eller dækning, og som altså nu kan handle om at blive skærmet mod vind og vejr.

Hos os på Syddansk Universitet sørger vi for, at alle kommer i de bedste hænder og ind i akademias ly og læ. Selv rygerne finder ly i fine specialdesignede rygerly, mens vi andre får ly for rygerne. Det er meget tilfredsstillende.

Der findes forresten et begreb inden for arkæologien, der hedder kogely. Det er vist nok nomadefolks interimistiske opbygning af sten eller andet, der sikrer bålet og dermed tilberedelsen af måltid. Grønlandsfareren Knud Rasmussen nævner i sine skrifter, hvad han kalder et jægerly af store kampesten. Her kunne jægerne hvile sig i ly for polarvinden.

Der er god tradition for sammensatte ord med ly, både arkæologiske og i jagtens historie. Måske er rygere både ved at være oldtidsfund og jaget vildt. I hvert fald går vi, de frelste, i højere og højere grad i ly for de stinkende bølger af røg.

Ordene bliver hårdere og hårdere: Rygning dræber! Desuden introduceredes ordet rygerlunger engang i de sidste årtier af det tyvende århundrede. Det er et hårdtslående ord, det nok betaler sig at gå i ly for. Måske ved at droppe smøgerne. Så slipper du også for at skulle gå i rygerly.