Prøv avisen

Sprogklummen: Hav dog langmodighed

Ordene langmodighed og tålmodighed minder om hinanden, men de betyder alligevel ikke helt det samme, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Det kan for eksempel være en fordel at være tålmodig, når man spiller spil. Foto: NM Bruger/colourbox.

Ordene langmodighed og tålmodighed minder om hinanden, men de betyder alligevel ikke helt det samme, skriver Johannes Nørregaard Frandsen

Substantivet langmodighed er et flot ord, som burde anvendes mere og dermed blive reddet fra orddøden. I de nyeste ordbøger er adjektivet langmodig medtaget, mens substantivet langmodighed ikke længere er med som selvstændigt opslag. I tidligere bibeloversættelser optrådte langmodighed en del steder, blandt andet i Paulus brev til efeserne 4, 2, men det er i de seneste autoriserede udgaver ændret til tålmodighed. De to ord ligger også både historisk og betydningsmæssigt ret tæt, og det er formentlig en tilfældighed, at tålmodet har sejret over langmodigheden. De betyder imidlertid alligevel ikke helt det samme.

LÆS OGSÅ: Finger i jorden

Jeg har fundet eksempler på nettet på moderne brug af langmodighed og langmodig, hvor ordene bruges, som om de betød langsommelighed eller sendrægtighed. Det er helt galt og det rene sludder. Ordet kommer af det tyske langmütig, der er sat sammen af lang og en afledning af substantivet mod, der altså er blevet til mütig, og betyder sind eller sindelag. Ordet henviser altså ikke til mod i betydningen tapperhed, men til sindelag som i det engelske mood for sind, sindelag eller sindsstemning.

Herren var en barmhjertig og nådig Gud, langmodig imod dem og af meget miskundhed. Sådan hed det tidligere i Anden Mosebog, mens han nu efter 1995-udgaven er barmhjertig og nådig. Jeg synes ellers, det var fint, om Gud var langmodig og havde miskundhed, men man må jo indrømme, at det er ord af halvgamle tider.

Langmodighed er ved at forsvinde. Måske fra ordenes bank, men også ude i den hastige virkelighed i særdeleshed, hvor overbærenhed og imødekommenhed ikke er slagvarer for tiden. Når jeg imidlertid synes, ordet er godt, så er det, fordi det efter min mening kommunikerer præcist og supplerer tålmodighed. Langmodighed betyder jo helt bogstaveligt, at sindet og sindsstemningen har længde, forstået som udstrækning i tid, altså lang tid nok, imødekommende tid. Langmodighed er at give den anden tid i sit sind. Det er da flot, men altså vist ikke særlig almindeligt i vor tid.

Det er imidlertid ordene tålmod og tålmodighed, der har erobret midtbanen, og de betyder som sagt stort set det samme som langmodighed. Tålmod er sammensat af det samme mod, som jeg allerede har fortolket her ovenfor, mens forstavelsen er det samme som i tåle. Tåle er oprindeligt oldnordisk og kommer af en indoeuropæisk rod med betydningen hæve eller bære. Så tålmodighed betyder noget i retning af, hvad sindet eller sindsstemningen kan eller vil bære. Bemærk nærheden til overbærenhed. Når jeg udviser tålmodighed, så lader jeg mit sind bære det, det udsættes for.

Langmodighed og tålmodighed betyder altså stort set det samme, og derfor er det ene måske lidt overflødigt. De bidrager imidlertid begge til en god diversitet i sprogets flora, så hav lidt langmodighed med de ældre og lettere bedagede udtryk. De kan rumme skønne hemmeligheder og god poesi. Og her i nutidens hastighed kan vi sagtens bruge flere ord, der fastholder sindets evne og vilje til at komme den anden i møde.