Steen V. Skånstrøm fra Vedbæk har sendt nedenstående digt til avisen.
Jeg er overbevist om, at digtet vil kunne hjælpe mange igennem deres sorg, og jeg har derfor sendt det til mange efterladte, som alle har meldt tilbage, at det hjalp dem i den første svære tid.
Da jeg for mere end 30 år siden læste dette digt i et amerikansk blad, stod der ukendt forfatter. Senere fandt jeg den engelske tekst med signaturen Mary Elizabeth Frye (1932), skriver Steen V. Skånstrøm.
LÆS OGSÅ: Lyrisk genopstandelse
Mary Elizabeth Frye (1905-2004) var husmor og blomsterhandler, og hun skrev digtet Do not stand at my grave and weep (Stå ikke ved min grav og græd) i 1932.
Ifølge Wikipedia blev hun forældreløs som treårig, og hun flyttede til Baltimore i det østlige USA, da hun var 12 år. Hun var en ivrig læser med en bemærkelsesværdig hukommelse.
I 1927 giftede hun sig med Claus Frye, som havde en tekstilvirksomhed. Mary Elizabeth Frye dyrkede blomster, som hun solgte. Digtet, som har gjort hende berømt, blev oprindelig skrevet bag på en brun papirpose. Da folk godt kunne lide hendes digt på 12 linjer uden titel, lavede hun mange kopier, som hun selv omdelte.
Identiteten af forfatteren til digtet var ukendt indtil slutningen af 1990erne, da Frye afslørede, at hun havde skrevet det.