Der er afmatning i køkkenet efter julen og nytårsaften. Det er ikke den første uge af januar, man kaster sig over de vilde opskrifter. Julen og nytårsaften har været dyr, og man trænger til noget simpelt. Gerne med en masse grønsager. Og hvorfor ikke kalkun? 36.000 kalkuner er lige blevet slået ihjel og destrueret på Lolland på grund af fugleinfluenza. Måske er der lang tid til, at kalkunerne igen er i handlen.
Alt behøver ikke at være nyt, fordi året er nyt. Heller ikke gode madretter. Hvad nyt er der egentlig ved et nyt år? Det eneste, der er nyt, er, at årstallet er anderledes, men ellers bliver vi ved med at leve, som vi plejer.
Hvad er nyt? Man lader sig skille og får en ny kone. Men hvad nyt er der i grunden ved hende? 14 dage efter brylluppet er det igen de samme problemer med, at man skal rydde op efter sig og huske at skrue låget på tandpastatuben. Hvad er nyt? Man tager hul på et nyt år, og alligevel fortsætter man i løbet af året med at spise de samme fem retter. Samfundet er fuldstændig fascineret af alt, der er nyt. Devisen lyder: Nyt er godt! Men det, vi kalder nyt, er ikke nyt. Bare mere af det gamle. Hvad ville være nyt? Virkelig nyt? Hvis alle mennesker for alvor var optagede af, at andre havde det godt!
Kalkun med karry er ikke nyt, men det kan smage rigtig godt. Rettens velsmag afhænger af karryen. Jeg er heldig at have en fantastisk hjemmelavet karry, som præstesekretæren har lavet. Karryretter er også en fin symbolsk start på det nye år.
Ligesom karryen er en blanding af en masse krydderier, var det gamle år en blanding af alt muligt, og vi kan ikke forvente andet af 2022, end at det på samme måde bliver en blanding af lykke og ulykke, vaner og uvaner, underholdning og kedsomhed.
Hvis Gud er os nådig, og vi selv gider giver en hånd med, kan vi være heldige, at årets blanding måske bliver lige så god som min sekretærs karry.