På en bogreol på Øster Voldgade i København står en brunlig sten til pynt.
Den ser en smule undseelig og støvet ud. I hvert fald ligner den ikke noget, som har storpolitisk interesse.
Ikke desto mindre udgør den brunlige sten en brik i spillet om kampen for at få udvidet vores kongerige med et havområde nord for Grønland på hele 895.000 kvadratmeter – cirka 20 gange større end Danmarks landområde.
”En central del af vores argumentation for, at området hører under det danske rigsfællesskab, er, at området geologisk set hænger sammen med Grønland. Stenen er en vigtig brik i den bevisførelse,” forklarer Christian Knudsen til videnskab.dk.
Han er geolog og seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og førsteforfatter på et nyt studie, der har stenen som en af sine ”hovedpersoner”.
Dermed løfter det også sløret for noget af det videnskabelige skyts, der kan ende med at udvide Kongeriget Danmark.
Stenen er hentet op fra mere end tre kilometers havdybde. Den blev fundet på en skråning på Lomonosovryggen – en kæmpestor undersøisk bjergryg, som strækker sig tværs over Polhavet fra det nordlige Grønland til Rusland.
Lomonosovryggen er centrum for det store havområde, hvor det danske rigsfællesskab har gjort krav på retten til at udnytte ressourcerne på havbunden og i undergrunden.
Rusland har imidlertid også gjort krav på en stor del af Lomonosovryggen, og det samme ventes Canada at gøre i de kommende år. Den undersøiske højderyg nær Nordpolen er med andre ord blevet centrum for en storpolitisk magtkamp.
”Det interessante ved kampen om Nordpolen er, at den ikke bliver udkæmpet af soldater, sværd og andre våben. Det er forskere som os, der skal levere skytset for at få kongeriget til at vokse,” konstaterer geologen Christian Knudsen.
I det nye studie fremlægger forskerne bevis for, at stenen vitterligt stammer fra det faststående fjeld på Lomonosovryggen, og at stenen – og dermed Lomonosovryggen – har kontinental oprindelse.
At Lomonosovryggen er et stykke kontinent er imidlertid langtfra nok til at fastslå, at det danske rigsfællesskab skal have ret til at udnytte havbunden og undergrunden i området.
Det endelige svar på, hvem der får lov at udnytte Lomonosovryggen, afhænger for det første af, hvor længe det vil tage at færdigbehandle alle staternes – Ruslands, Canadas og Kongeriget Danmarks – ansøgninger (submissioner) om retten til Lomonosov-området. Denne proces vil formentlig vare indtil slutningen af 2018.
Men den politiske proces har ingen direkte indflydelse på Geus-forskernes konklusioner, forsikrer Christian Knudsen.
”Vi er glade for, at det har kunnet bruges i en sag, der er af national betydning, men hos en forskningsinstitution som Geus kan man bestille en videnskabelig undersøgelse, men ikke bestille nogen bestemte resultater,” siger han.