Fortiden giver lyd fra sig: Måske gemmer sig en stenalderboplads under vandet ved København

Der ligger sandsynligvis en undersøisk stenalderboplads i en havn i København. Det viser særlige lydsignaler fra bearbejdet flintesten

Her ses et foto af amerikanske dykkere, der har opfanget lignende lydsignaler og har fundet stykker af bearbejdet flintesten fra en undersøisk stenalderboplads ved Clints Scallop Hole i Florida. Foto: Joy & Smith

Stenalderen kalder. Eller den ræsonnerer faktisk. Under havets overflade ved Svanemøllen Havn i København. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig været med til at udvikle en ny metode, der ved hjælp af lydsignaler kan bruges til at kortlægge undersøiske bopladser i hele verden og bringe ny viden om fortidens mennesker.

Og nu har metoden vist, at der sandsynligvis ligger en flere tusinde år gammel stenalderboplads dybt under havets bund ud for Svanemøllen Havn.

”Vores seismiske måleinstrument giver kun signal i form af de specielle lydfænomener, når vi sejler over den bearbejdede flint. Det gør os 90 procent sikre på, at der i Svanemøllen Havn ligger en stenalderboplads netop i dét område, hvor vi får signal. Dog mangler vi den ’rygende pistol’, nemlig at finde stykker af bearbejdet flint, som vi kun kan få ved at tage boreprøver op,” siger lektor ved institut for geovidenskab og naturforvaltning og en af forskerne bag metoden Lars Ole Boldreel i en pressemeddelelse.

Dybden på lydsignalerne indikerer, at der er tale om et stenalderfolk fra Maglemosekulturen i Skandinavien, der levede mellem 6000 til 9000 år f.Kr. Fundet blev gjort ved en tilfældighed i forbindelse med test af udstyr under et anlægsprojekt. En af hensigterne bag den nye metode er netop, at man så tidligt som muligt i bygge- og anlægsprocesser kan identificere arkæologiske fund.

Metoden er faktisk lidt af en landvinding inden for marinearkæologien, hvor man længe har ønsket sig en måde til at lokalisere de undersøiske bopladser, fortæller arkæolog og gæsteforsker ved Københavns Universitet Ole Grøn, som også er en af metodens ophavsmænd.

”Traditionelt set har man kigget på havbundstopografien og lavet en vurdering af, hvor stenalderfolkene ville have bosat sig, før området blev dækket af hav. Men det er en ganske utilregnelig metode”, forklarer han til Kristeligt Dagblad.

Foto af Svanemøllehavnen, hvor lydsignalerne, der menes at stamme fra en begravet stenalderboplads er markeret med gult. Grafik: Ole Grøn
Foto af Svanemøllehavnen, hvor lydsignalerne, der menes at stamme fra en begravet stenalderboplads er markeret med gult. Grafik: Ole Grøn

Den nye metode kan bruges til at finde stenalderbopladser og sandsynligvis også flere bronzealderpladser, hvor enkelte redskaber også har været udført i flint. Hemmeligheden bag metoden er nemlig flintestenens akustiske egenskaber.

”Når man slår på et stykke flint, og rammer rigtigt, så der ryger et stykke af stenen, sker det ved hjælp af en lydbølge, som går gennem flinten. Det betyder, at man samtidig får produceret en form i stenen, som ræsonnerer igen med den samme frekvens, som bølgen, der slog stykket af,” siger Ole Grøn.

Det er de frekvenser, som udgør de lydsignaler, som forskerne opfanger i deres undersøgelse af havbunden, og metoden har vist sig at være ganske præcis. Ifølge Ole Grøn har forskerne både prøvet at pakke flinteflækkerne ind i vat, og i Israel har man sågar fundet en boplads, som lå begravet i havet under to meter sand.

”Vi kan tilsyneladende få respons på meget små mængder flint. Og vores metode skyder igennem havbundssedimentet, hvilket ellers plejer at være et problem.”

I Europa findes der gemte undervandsområder, der svarer til 40 procent af de nuværende landområder, og derfor mangler der stadig en stor brik i puslespillet om at forstå vores forfædres historie og kultur.

”Vores metode er et kæmpe potentiale til at kortlægge de gemte undersøiske bopladser rundt omkring i verden,” slutter Lars Ole Boldreel i pressemeddelelsen om studiet.

Grafik af undersøiske stenalderbopladser i det nordvestlige Europa, Ole Grøn.
Grafik af undersøiske stenalderbopladser i det nordvestlige Europa, Ole Grøn. Foto: Joy & Smith