Prøv avisen
Hus og hus imellem

Stilforvirringen kommer til ære og værdighed

De lidt pyntede, ældre huse fra 1850 til 1915 fylder ganske meget i byerne. Her ”Valbyhus”på hjørnet af Valby Langgade og Mosedalvej, København, 1898. – Fotos: Peter Olesen.

Noget af det bedste og fineste bygningshåndværk er fra 1850 til 1915. Ny bog gør op med det negative syn på historismens pyntede og dekorerede huse, der findes overalt i landet

Vi kender dem, de lidt pyntede, ældre huse, som fylder ganske meget i vore byer. Husene fra 1850 til 1915, fra dengang, vore byer virkelig voksede. Hvor folk flyttede fra land til by, da stationsbyerne opstod, og da mange kendte hovedstrøg blev til.

Vi ser de pyntede og fint dekorerede huse overalt. På Frederiksbergs Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé, på Østerbrogade, Nørrebrogade og Vesterbrogade i København, i Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus, Randers, Skive, Hjørring og Hillerød, ja, overalt. Det er Carlsberg og andet godt industribyggeri overalt i landet, for eksempel i Frihavnen i København. Det er stationsbygninger mange steder, kaserner, rådhuse, retsbygninger, toldkamre, hoteller – alt det, vi fik råd til i den driftige periode efter midten af 1800-tallet.

Og det er massevis af fornemme villaer og en lang række byggeforeninger, som for eksempel de kendte Kartoffelrækkerne ved Søerne eller Humlebyen ved Carlsberg i København.

Husene har i mange år været mindre agtede, og det til trods for, at de faktisk alle repræsenterer noget af det bedste og fineste bygningshåndværk, der er præsteret her til lands. Med alskens fornemme detaljer.

Perioden er kaldt stilforvirringen, man så ned på dens huse, fordi der til dekoration og i det generelle udtryk var hentet og lånt fra mange lande og fra en stribe stilperioder. Efter 1915 skulle alt være så enkelt som muligt, det var Bedre Byggeskik og funktionalismen uden dikkedarer og med kun det strengt nødvendige.

Men den holdning er der nu endelig gjort op med, med den fine, nye bog, ”Historicismens huse – en bevaringsguide”, som arkitekten Jeanne Brüel har begået med et hav af særligt udvalgte eksempler fra hele landet. Bogen er udgivet af Bygningskultur Danmark, og samme skribent og udgiver har tidligere i samme bogserie udgivet publikationer om Bedre Byggeskik, fredede og bevaringsværdige bygninger, parcelhuset og funkishuset. Og alle er de bevaringsguider, der varmt taler for at passe på og bevare. Fornem serie, tak for den.

I mit eget beskedne, men stolte, Valby med godt 50.000 indbyggere vrimler det med gode eksempler på historismens huse. På Valby Langgade, Toftegårds Allé og i det finere villakvarter mellem Carlsberg og Jesuskirken. Jeg har til klummen kun valgt eksempler herfra. Vi ser dem dagligt, men vi tænker ikke altid over deres alder, deres fine håndværk og sine steder manglende agtelse. Og dermed manglende respekt ved renoveringer.

Intet er lettere end at begå vold mod de fine huse med deres dekorative pyntebånd og pynt på gesimsen, udskåret træværk, murede detaljer, dekorationer formet i cement og flere steder ligefrem bindingsværk i særlige pynteformationer. Det er med det hele, og der er ikke sparet på noget.

Skulle den slags huse bygges med samme håndværksmæssige standard i dag, ville man ikke kunne betale det. Det er helmurede huse, ikke snydecement og murstenstapet, som vi ser det alle steder i nybyggeri i dag.

Man skal passe på taget og tagudhænget, når man renoverer. Og på tagmaterialet. Ikke sort tegl, hvor det ikke var i forvejen. Ikke betontagsten. Ikke forkerte vinduer, ikke forkerte døre, ikke klodsede altaner, som vi ser det alt for mange stedet klasket op overalt i København, ikke fjernelse af skorstenen, ikke forkerte kviste, påpasselighed med tagvinduer, ikke voldsomme udestuer og ikke forkerte og respektløse tilbygninger. Det er ikke museer, men levende huse, og det kræver finfølelse at have med dem at gøre, både som ejer og håndværker.

Respekt er i virkeligheden hovedbudskabet. Hvorfor gøre noget på den forkerte måde, når det lige så godt kan gøres rigtigt? Det gælder også farver, især indendørs. Bogens eksempler er utallige, godt delt op og gode at blive kloge af og lære af. Og kan man ikke selv finde ud af det, så søg fagligt kompetent bistand. Den fås.

”Historicismens huse” kan varmt anbefales til alle interesserede og alle ejere af et af de mange særdeles fine huse fra mellem 1850 og 1915.

Hjørnet af Bjerregårdsvej og Banevolden i Valby, 1884.
Valby Skole med megen dekoration, 1899.
"Onkel Toms Hytte”, Bjerregårdsvej, 1905.
Hjørnet af Bjerregårdsvej og Antoinettevej, 1899.