Det nævnes (i artiklen ”Og julen varer lige til...”, red.), at man i Sverige stadig markerer Trettondedagen. Men det kunne have været tilføjet, at Shakespeares komedie ”Twelfth Night” jo på dansk hedder ”Helligtrekongersaften”.
Handlingen knytter sig til maskeradefejringen af julens ophør. At mænd udklædte sig som kvinder og omvendt (og herrer og tjenere byttede roller, som allerede ved de romerske saturnaliefester) kunne jo give anledning til interessante og pikante kærlighedsforviklinger!
Artiklen oplyser, at Reformationen fik smidt en del katolske skikke og folkelige traditioner på porten. Eller altså, som der korrekt står: på gaden.
For den slags er ikke lette at slippe af med, det vidste allerede den tidlige dansk-katolske kristendom. Selve julen var jo en allerede etableret vintersolhvervs-fest, hvor man åd og drak umådeholdent. Den justerede man lidt på, uden at det fik nævneværdig virkning på den korte bane!
Blandt de folkelige traditioner, som artiklen nævner, er ”omvandrende stjernesangere”. At skikken, der jo i dag er ukendt, må have holdt sig langt op i tiden, fremgår af, hvad den himmerlandskfødte Johannes V. Jensen beretter i en artikel fra 1933, ”Barnets Jul i Kunsten”:
”I min Barndom gik man endnu med Helligtrekongerstjernen paa Landet, det var en stor hul Stjerne gjort af olieret Papir med Billeder paa og med et Lys indeni. Stjernemændene, som var tre om det, kom ind fra de ravnsorte Aftener udenfor og stod i Gangen med Stjernen hvilende paa en Stav, de gav den en Tørn rundt, sang en Helligtrekongerssalme, gav Stjernen en Tørn bagefter og tog saa Afsked efter at have indkasseret et Par Skilling. Stjernen var jo en Aabenbaring. Og da Stjernemanden paa vor Egn, Anføreren der bar Stjernen, var en indvandret Tysker, med et fremmedartet Maal, selv om de to andre var et Par lokale Daglejere, syntes man en Straale fra Østerland havde været indenfor Døren; ikke ret mange Ting har gjort stærkere Indtryk paa mig siden.”
Apropos den indvandrede tysker. Traditionen med optog anført af en stjernemand vedligeholdes af den katolske kirke i Tyskland. Den kendte H.C. Andersen-illustrator Ludwig Richter har begået en Sternsinger-tegning med følgende tekst: ”Die heiligen 3 König’ mit ihren Stern,/ Sie essen, sie trinken, u. bezahlen nicht gern.” Richters konger er ikkun drenge. Stjernen bæres frem på et scepter, kronerne er utvivlsomt forgyldte, og så har de nok lånt deres mødres aflagte pragtkjoler.