Da Louise Schadegg Brønniche gik i gymnasiet, skete det en dag, at hendes yndlings cowboybukser sprak langs indersiden af det ene ben. Hun husker, at hun hjalp sin mor med at reparere sprækken med en lap, men også at det ikke helt var det samme at bære bukserne efterfølgende.
”Det så ikke så smart ud, men jeg trøstede mig med, at det trods alt var på indersiden, for det ville være en stor udgift at købe et par nye,” forklarer hun.
I dag er hun 32 år og selv mor til to døtre på syv og fire år, hvis tøj hun også reparerer. Og nu kan hun glæde sig ved, at det er blevet temmelig moderne at lappe tøjets huller.
Det viser især en rundtur på de sociale medier, hvor videoer, billeder, tips og spørgsmål til lapning af tøj florerer i stor stil. Der findes også netværksgrupper for folk, som lapper, og der udbydes adskillige kurser i netop reparationer af tøj i hele landet, blandt andet på en række af de danske folkebiblioteker.
Trangen til at reparere sit eget tøj stiger blandt andet i takt med større klimabevidsthed, fokus på overforbrug og måske også stigende forbrugerpriser.
For Louise Schadegg Brønniche var det dog i første omgang en ærgrelse over, at yndlingstøjet af og til gik i stykker, der genoplivede hendes trang til at lappe tøj. Og nu, hvor hun ovenikøbet har fået to børn, hvis tøj lynhurtigt slides, giver det slet ikke mening for hende at lade være.
“Hver gang jeg vasker børnenes tøj, opdager jeg huller og lægger det i en bunke til reparation. Jo før man gør det, jo bedre, for det er nemme at lappe et lille hul end et stort,” siger hun.
Det er blevet en hobby, hun deler med børnene, og især den store datter vil gerne være med til at bestemme, hvordan lapningen skal se ud. Det kan være, at hullet skal dækkes af et broderet hjerte eller en panda, for sidstnævnte er klart favoritten for tiden, forklarer Louise Schadegg Brønniche.
Det er på mange måder en gammel skik, som nu oplever en renæssance. Man skal kun få generationer tilbage, før det var den største selvfølge, at tøj, der gik i stykker, skulle repareres - mestendels fordi det var for dyrt at lade være. Men så indtraf globaliseringen og udviklingen af billige materialer og automatiserede produktionsapparater, der gjorde det muligt at producere i store mængder og med meget lave omkostninger. I dag er det for de fleste blevet kutyme at købe nyt frem for at lappe, for et nyt stykke tøj kan fås for en slik. Måske indtil nu, for de gamle håndarbejdsfærdigheder vinder altså frem igen, og flere og flere vil lære at reparere det, de allerede har.
Det mærker Lene Bakke Haga fra Ålsgårde, der holder kurser i reparationer af tøj.
For hende begyndte det også med et par små reparationer af børnetøj, mens hun var på barsel for et par år siden. Siden har reparationerne bragt hende så vidt, at hun i dag inspirerer andre andre til kreativ reparation af tøj med blandt andet broderier og såkaldt ”visible mending” (synlig reparation), hvor man gør en dyd ud af at lave en dekorativ reparation. Gennem projektet ”Fikseriet” arrangerer hun reparationscaféer og holder oplæg om det at lappe i et klimaperspektiv.
Hun håber, at der er ved at ske en bevægelse fra forbrugssamfundet til det, hun kalder et ”reparationssamfund”, og understreger, at det ikke kræver mere end en nål og en tråd at komme i gang med at lappe.
”Mine bedsteforældres generation kunne jo det her, men folk på min mors alder vil jo nok ikke sige, at dette er en trend. Der har altså været et par generationer, der ikke har kunnet det,” siger lappeentusiasten.
Lene Bakke Haga peger på, at det at fikse sit hullede tøj i dag udstråler overskud, hvor det i tidligere tider har været forbundet med skam og fattigdom.
”I dag er tid en mangelvare, og derfor er det nærmest en luksus at reparere ting. Jeg håber, vi ender der, hvor alle ser hvor let det er, og at det er hurtigere at lappe et hul end at købe nyt,” siger hun.
Hun vejleder selv om lapninger og reparationer i alle afskygninger og understreger, at der næsten ikke er nogen grænse for, hvornår tøjet er for slidt til at kunne repareres.
”Det er en smagssag, hvor grænsen går, og hvilket udtryk man ønsker for tøjet. Nogen foretrækker for eksempel at sy rundt i kanten af et hul frem for at sætte en lap i,” lyder det.
Hvis man selv ønsker at kaste sig ud i en lapning, skal man heller ikke være bange for, at stingene bliver for grove eller for synlige, for den største trend lige nu er faktisk, at reparationerne skal være tydelige.