Når man sidder på terrassen og varmer sig i den milde, men kølige juninat med tændte stearinlys, kan man støde på en af de store sankthansbiller.
For den to-tre centimeter store bille bliver nemlig tiltrukket af lys. Og ofte er man ikke i tvivl om billens visit, for den fyldige basse er ikke nogen elegant flyver. Faktisk lyder det næsten som en plæneklipper, der kommer baskende.
Men på trods af billens efter danske forhold overvældende størrelse er den ikke farlig, fortæller naturvejleder ved Naturstyrelsen Hovedstaden Jes Aagaard.
Det er typisk hannerne, der kommer flyvende, fordi de i deres jagt efter hunnerne bliver distraheret af lyset. Ved hjælp af deres særlige antenner, som næsten kan forveksles med en boksehandske i panden, lugter de sig frem til hunnerne.
De kvindelige biller sidder typisk i store bøgetræer og gnasker blade, mens hannerne sværmer rundt i luften og forsøger at finde det modsatte køn. Derfor vil man også oftest opleve sankthansbillerne i områder, hvor der er skov i nærheden.
Men før parringslegen kan sætte ind, er der gået fire år. Sankthansbillen lever nemlig sine første tre år som larve i jorden og dernæst et år inde i en puppe, før den bliver en fuldvoksen bille. Billens første tre leveår som plantespisende jordboer udgjorde i gamle dage en stor trussel for bønderne, fordi man kunne risikere, at de ødelagde alle afgrøderne.