Jeg havde for nylig fornøjelsen at skulle se nærmere på Sorø og give min uforbeholdne mening om byens arkitektoniske og vedligeholdelsesmæssige niveau, og det ser egentlig ganske godt ud med kun få og mindre fejl og mangler.
En ting sprang mig i øjnene ved gennemgangen af byen – dens mange smukke, store, gamle vognporte ned gennem hovedgaden og i sidegaderne. Flere end jeg erindrer at have set bevaret i nogen anden dansk provinsby. Så markant endda, at jeg foreslog byens bevaringsforening at gøre en dyd af dem og eventuelt ”dyrke” og fejre dem med en plakatudgivelse om byens porte og i samme anledning søge om fondsmidler til at få sat flere af dem i stand og de fleste af dem malet respektfuldt op på ny.
Portene sidder ved gamle købmandsgårde og andre større ejendomme, og de er ganske markante, men mange af dem tørster lidt efter en kærlig hånd og en god malermester med forstand på pleje af sådan en rigdom, som de gamle porte rent faktisk er.
Vil man se mange gamle porte et andet sted, så er det i hovedstaden, på Christianshavn, i Strandgade. Her er det ganske overvældende ved de mange gamle fredede huse.
Sorø er i øvrigt en meget smuk og ret velbevaret by med det pragtfulde bygningskompleks, der udgør Sorø Akademi, placeret lige ud til søen og tæt på skoven og i direkte tilknytning til midtbyen. Sorø har hele to søer og er omgivet af skov til alle sider. En meget idyllisk placering med den gamle stationsbygning er par kilometer fra byens centrum.
Vejen fra stationen ind til byen byder på gode villakvarterer, sø og skov og en meget fin, ældre, kulørt husrække i Priorgade, også her med store vognporte.
I mange andre byer er der bygget om, så vognportene er sløjfet, måske er de gamle huse revet ned. Jeg husker for eksempel ikke en eneste tilbage i hovedgaden i min barndomsby Holbæk.
Baggårdene var vigtige for de handlende, gennem portene kørte hestevognene ind med varer, der var sjældent adgang bagfra, så det foregik gennem vognporten ind til den brostensbelagte gårdsplads.
Netop det at have en historie intakt i form af de gamle vognporte kalder på respekt og på, at dørene ”dyrkes”, som jeg har set gadedørene blive det i mange danske byer som vist Ebeltoft, Ribe og i en del andre byer.
I netop Sorø er der også en del finere gamle døre med flere farver maling i de originale farver, men flere og flere gadedøre skiftes ud med upassende hvide døre fra Silvan eller andre byggemarkeder. Hvide døre ud til gaden har ikke en døjt at gøre her. De ligner badeværelsesdøre og stritter i gadebilledet og forstyrrer mit sarte øje, ikke mindst når de er udstyret med citronhalvmåner øverst. Find gamle farvefotos eller malerier frem, der viser bybillederne før, og man møder stort set aldrig en hvid hoveddør ud til gaden, en nutidig uskik, som åbenbart kun de færreste har øje for. Den hvide dør er let at købe færdig i byggemarkedet og er noget billigere, end hvis man skal have en snedker til at lave en dør på ny. Men er det godt nok? Selvfølgelig ikke.
I øvrigt udmærker Sorø sig ved at have en helt særlig skat af store, lyse veranda-stuer ved deres fine Bedre Byggeskik-villaer fra først i 1900-tallet.
Det har jeg aldrig set magen til andre steder.