Vi nyder disse sommerdage i vor engelske have ved Rude Strand i Østjylland, ikke mindst inspireret af havearkitekten Mette Rønnes artikel i Haveselskabets magasin Haven, som vi abonnerer på.
Så er det med at komme op af havestolen og lade sig inspirere.
For er der noget, der fylder i vor engelske have, er det buksbomplanterne, dem vi selv driver frem her i Væksthuset, men også dem i krukkerne i Gårdhaven og oppe i Skovhaven i det nordjyske.
De oprindelige buksbomplanter, som vi startede med, stammer alle fra Planteskolen Bakken lige nord for Aggersundbroen.
Når man krydser Limfjorden til det nordjyske, så er noget af det første, man får øje på, den smukt klippede buksbomhæk, hvor der står ”Bakken”.
I sin tid købte vi sorterne ”Buxus sempervirens” og ”B. Rotundifolia.” Vi købte cirka 700 planter i perioden 1996-97.
Nu er nogle tre meter høje, mens andre er holdt i ave som smukt klippede, tætte hække inde i havens mange labyrintstier.
I år har vi klippet buksbomhækkene her midt i juli, andre steder venter vi til august. De mange kugler og firkanter i krukker eller højt til vejrs i hækkene klippes allerede i april eller maj med en hækkesaks.
Det er begrænset, hvad vi har haft af gullige blade, den såkaldte kvistdød. De blade bliver klippet af helt inde ved stammen - alternativt bliver hele planten fjernet. Det er ikke noget stort problem.
Vi holder os til de buske, vi købte i 1990'erne. Vi laver selv stiklinger hvert år og mangler derfor aldrig gaver i form af en halv meter høj buksbom i krukke. Det er en taknemmelig plante.
Vil man selv opleve haver eller planteskoler, hvor kvaliteten er tårnhøj, så tag en sommertur til Claus Bonderups og Anne Justs have i Hune ved Blokhus.
Det er en sand fornøjelse at se de smukt klippede buksbomhække, som er vedligeholdt af landskabsarkitekt Jeppe Urban.
Og er du på de kanter i det nordjyske, så lad også turen gå forbi Henriettes Planteskole i Aabybro.
Her er det en stor oplevelse at se de smukt klippede hække danne bro mellem den private have og selve planteskolen.
Så gik turen atter hjem til Skovhaven ved Jammerbugten. Også her har havesæsonen været underlig. Det gælder Skovhavens orkideer og kantarellerne oppe i Vestskoven.
Kantarellerne har aldrig før været så tidlig fremme og så store (fortæl det nu ikke til nogen - det er en hemmelighed), og orkideerne har aldrig været så lang tid undervejs. Det gælder Maj-gøgeurten og Bakke-gøgeurten.
Vi har et vildt sted ude ved Porsemosen, hvor vi hver dag i ugevis har holdt øje.
Nu er de der! 40-50 orkideer med de blålilla blomster, hvorimod kun enkelte af den hvide Bakke-gøgeurt er ved at fremvise sine hvide læbeblomster.
Husk, at gøgeurter er fredede. De må hverken plukkes eller graves op.
Nu har jeg siden slutningen af 1970'erne ført dagbog bagerst i Morten og Bodil Langes ”Gode spisesvampe” (1978), hvor jeg har noteret, hvornår jeg fandt de første kantareller.
I år fandt vi de første den 11. juni, og nu vælter de op af jorden. Store, kraftfulde. Og faste!
Det må være kombinationen af megen regn og kun delvis sol. I gamle dage - det kan jeg læse i dagbogen - kom de først for alvor frem langt inde i august, nu er det midt i juli.
Et godt råd, når man plukker kantareller, er, at man skal klæde sig beskyttende på.
Tag gode støvler og sokker på, så du undgår de myg, bremser og hugorme, der kan gemme sig i skovbunden. Men så venter lykken også derhjemme.
Man skal rengøre og skylle svampene, lade dem tørre lidt og derefter putte dem på panden sammen med rigelige mængder olivenolie. Væsken skal hældes fra, indtil svampene knitrer. Tilbage med væsken, indtil svampene knitrer på ny. Lidt fløde hældes over.
Svampene anbringes på et stykke ristet franskbrød. Og så er sommeren på sit højeste. Velbekomme!