Stormfald i vore to haver

Det startede ellers så roligt med rengøring og spisning af kantareller, men så kom stormen. Alligevel ankom vi sikkert til Askov Højskole og kom på alle måder helskindet hjem igen

Illustration: Kræsten Krum Byskov
Illustration: Kræsten Krum Byskov.

Vi havde ellers siddet fredeligt heroppe i det nordjyske sidste mandag og nydt vor have og udsigt ud over Porsemosen. Oven i købet haft det held at finde en del kantareller, de gule, Cantharellus cibarius, selvom det er trompetkantarellen (C. tubaeformis), der har sin bedste tid her helt frem til midt i november. Før frosten!

Det var en lykke at sidde og rengøre kantarellerne, mens Gudrun havde travlt ude i volieren, hvor hun en tid har haft frø liggende af bønner, tagetes, morgenfruer, solsikker, jomfru i det grønne og en hel trækasse med svagt spirende hyacintløg. Alt skulle passes og sorteres. Vi spiser årets sidste kantarelmad og takker! Tænder for radioavisen, hvor vejrudsigten lover storm, ja, måske orkan i Sydjylland. Og vi skulle netop til Askov Højskole, hvor jeg hvert år siden 1982 har været foredragsholder på et ugekursus. Vi kørte af sted i Oda, vor gode, gamle autocamper. Hundene skulle jo med. Ikke en vind rørte sig i Han Herred og Himmerland, men så tog det fat. Vi turde ikke køre over Vejlefjordbroen og ankom lige i tide til Askov Højskole. Du gode, hvor det stormede. Ja, orkan. Og tænk, et af de gamle egetræer på plænen mellem spisesalen og Hvide Hus var væltet omkuld. Det har stået der i al den tid, jeg er kommet på Askov, ja, meget længere. Det var svært at koncentrere sig om Digtere på Askov og andet godtfolk fra Bjørnstjerne Bjørnson til Per Højholt, mens grene fløj gennem luften, og teglsten rutsjede af tagene rundt omkring.

Men der var også fordele ved det. Vi plejer at køre inden om Vejen Planteskole, der ligger på Askovvej ned til højskolen. Orkanen havde blæst utallige ruder af de høje drivhuse og især af dæktage. Og kurset varede jo en uge, så Gudrun kørte hen til planteskolen hver dag , mens jeg prøvede at tjene penge nok til hendes indkøb af planter! For alt var på grund af stormen/orkanen sat ned med 50 procent. Ganske vist var der glasskår i næsten alle potter, men 50 procent, sagde Gudrun. Hvad kunne jeg gøre?

Det blev en mægtig handel. Også med planter og buske, vi ikke før har haft. Citrusbusk (Poncirus trifoliata), en meget hårdfør plante med store stikkende torne, der først efter nogle år skulle give frugter. Den står ikke engang i Lotte Møllers Citron, som er vor citrusbog over alle her i huset. Vi har ikke plantet den ud endnu, men lader den stå i orangeriet på Nordgården vinteren over. Stadig har vi ingen grapefrugt, men det må komme en dag. Så blev der købt roser til halv pris. Rosa Sympathie, som er en smuk rose med højde op til tre meter. Jeg forsøgte at nævne, at vi har den i forvejen. Halv pris, sagde Gudrun. Den er nu plantet ved Havhuset på Rude Strand.

Hvad vi heller aldrig har haft i vore to haver, er den såkaldte sydbøg (Nothofagus antarctica), der med sine små blade er en bøgeart, der hører til i Sydamerika. Vores gamle norske ven, botanikeren Egil Hansen, har beskrevet den i sin bog Trær og busker for norske hager. Her gror den også i Norge. Og nu i vor have. Efter stormfaldet forleden. Vi købte også et paryktræ (Cotinus cog. Royal Purple) og en enkelt clementiner (C. reticulata). Herregud, det var jo til halv pris. Og med de skønneste grønne frugter, som Gudrun sagde.

Da fik vi nok at se til på Rude. Stormen/orkanen havde snuppet teglsten på skrivestuen. Grene af lærketræ lå overalt. Og da vi kom hjem til Nordgården ved Jammerbugten, lå der masser af knækkede grangrene i Vestskoven. November!? En travl havemåned!