Prøv avisen

Storpolitik er tilbage ved VM i skak

Hidtil har den norske skakverdensmester Magnus Carlsen spillet rollen som skakspillets unge stjerne. Men fra i dag sættes hans verdensmestertitel på spil mod den jævnaldrende russer Sergej Karjakin. Foto: Polfoto

Fra i dag spiller norske Magnus Carlsen og russiske Sergej Karjakin om verdensmesterskabet i skak. Matchen ligner en tilbagevenden til dengang, da den kolde krig blev udkæmpet på skakbrættet

I de seneste år har den 25-årige nordmand Magnus Carlsen været verdens bedste skakspiller. I 2013 og 2014 vandt han to matcher om verdensmesterskabet mod inderen Viswanathan Anand, og hans såkaldte ratingtal, som udtrykker spillestyrke, på 2855 placerer ham langt højere end tidligere verdensstjerner som amerikaneren Bobby Fischer, der blev verdens- mester i 1972, og russeren Garry Kasparov, som holdt titlen fra 1985 til 2000. Betegnelser som ”vidunderbarn” og ”skakkens Mozart” er blevet hæftet på Carlsen, der som kun 13-årig blev udnævt til den næstyngste skakstormester nogensinde.

Men fra i dag og frem til den 30. november skal Carlsen ud i det, der kan blive hans livs vanskeligste skakmatch. Over i alt 12 partier skal han dyste mod Sergej Karjakin fra Rusland, og mens Carlsen i de to foregående matcher havde status som den unge, energiske opkompling over for den 21 år ældre Anand, så er dette års kombattanter lige unge og energiske. Karjakin er 10 måneder ældre end Carlsen, men var kun 12 år og syv måneder, da han i 2002 blev den alleryngste skakstormester i historien.

Mens de to norsk-indiske opgør kun handlede om skak, er der denne gang også politik med i spillet. Nogle iagttagere sammenligner ligefrem med 1970’erne, hvor den kolde krig rasede på skakbrættet mellem på vestens side Fischer og Korchnoi, som var oppe imod Sovjetunionens Spasskij og Karpov.

Sovjetunionen eksisterer ikke mere, men i det omfang Ruslands præsident Vladimir Putin i de senere år har indledt en ny kold krig, må Sergej Karjakin siges at være en del af den. Han er født i Simferopol på Krim-halvøen og blev ukrainsk statsborger, da Sovjetunonen gik i opløsning. Karjakin har imidlertid længe erklæret sin støtte til Rusland og Putin – også til annekteringen af Krim. I 2009 blev han ved dekret fra den russiske ministerpræsident Medvedev erklæret russisk statsborger.

Magnus Carlsen er ikke kommunistforskrækket amerikaner som Fischer eller forbitret afhopper som Korchnoi, men ragede for to år siden uklar med verdensskakforbundet FIDE’s russiske præsident, Putin-støtten Kirsan Ilyumzhinov, og de russiske arrangører af VM-matchen i 2014, fordi han følte, han bare fik dikteret betingelserne. Ilyumzhinov svarede dengang, at så kunne Carlsen bare erstattes af nummer to fra kandidatturningen til VM. Hans navn var Sergej Karjakin.

Dengang bøjede Carlsen sig, så først i år debuterer Karjakin i en VM-match. Det er lykkedes de mere vestligt orienterede kredse at få matchen henlagt til New York i USA, men Ilyumzhinov sidder stadig tungt på magten i FIDE, ligesom Putin sidder tungt på magten i Kreml. Begge præsidenter er blevet voldsomt udfordret af en tredje russer, eksverdensmester Kasparov, som har ført en mangeårig politisk kamp mod Putin, og som tabte FIDE-præsidentvalget i 2014 til Ilyumzhinov. Siden han selv trak sig tilbage som aktiv skakspiller, har han også fungeret som træner for dygtige unge spillere, herunder et norsk stortalent, som han endnu støtter, og som meget, meget nødigt vil tabe til Karjakin. Hans navn er Magnus Carlsen.