Strandskaden - Vadehavets særling

Flere end 20.000 strandskader vælger at blive ved den danske del af Vadehavet vinteren over

Strandskaderne holder til langs kysterne, hvor de kan finde mad.
Strandskaderne holder til langs kysterne, hvor de kan finde mad. . Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Scanpix.

Tusindvis af strandskader flyver netop nu sydpå, men endnu flere kan opleves ved den danske del af Vadehavet. Her vælger flere end 20.000 af dem nemlig at blive vinteren over.

De er et flot syn. Med sit store vingefang på cirka 80 centimeter og sine stærke farvekontraster er strandskaden svær at overse. Dens fjerdragt prydes af sorte og hvide farver, mens det lange næb og benene er orangerøde.

Men der er flere gode grunde til at holde øje med strandskaden lige nu. Modsat for eksempel gråanden, der skifter sin diskrete sommerfjerdragt ud med en mere farvestrålende vinterfjerdragt for at imponere hunnerne, er det lige omvendt med den færøske nationalfugl, strandskaden.

Den skifter til mere matte farver, og det gør den nem at kende fra andre vadefugle. Heldigt for den, da den ikke er det mindste sky og hellere end gerne vil gøre opmærksom på sig selv.

Strandskaden holder til langs kysterne, hvor den kan finde mad. Samtidig vælger den ofte at yngle på jorden ved strande, selvom den dog også er spottet på flade hustage, hvor ræven ikke kan finde æggene. Denne metode virker dog kun for strandskaden, da den - også meget specielt - fodrer sine unger, indtil de er flyvefærdige. Hvis man en sommerdag kommer lidt for tæt på dens rede og de små unger, kan man høre dens meget højlydte skrig.

Det er dog ikke kun fjerdragten eller valget af opholdssted, der er specielt ved strandskaden. I en alder af fire år begynder den at yngle, og hvert år søger den tilbage til samme ynglelokalitet og redeplads.

Det er ikke så usædvanligt, men det er det til gengæld, at strandskadepar holder sammen år efter år og gerne hele livet igennem. Da den kan blive over 25 år, gør det den til et mere trofast dyr end de fleste mennesker.